Annonce
Navne

Mindeord: Else var et følsomt, godt og varmt menneske

Else fik konstateret kræft i foråret, hun var optimist i starten af forløbet. Men efter et par omgange med kemo, som ikke hjalp, svandt håbet.

Asta Gammelvind, Enebærvej, Vind har skrevet følgende mindeord over Else Christensen, Tyttebærvej i Vind, der døde 75 år gammel:

Vi har mistet Else. Mistet er det helt rigtige ord, for der er virkelig tale om et tab. Tabet er selvfølgelig størst for Arne, Helle, Majbritt, Claus og deres familie.

Men for alle os andre, der havde berøring med Else, er tabet også stort. Især for mit vedkommende, Else var min stabile medhjælper i Landsbycenteret. Else var et følsomt, godt og varmt menneske, der ville alle der bedste. Hun havde et hjerte af guld, der især bankede for familien, men hjertet holdt op med at slå efter 75 år. Hvorfor skulle vi miste Else allerede nu, det er helt urimeligt.

Else fik konstateret kræft i foråret, hun var optimist i starten af forløbet. Men efter et par omgange med kemo, som ikke hjalp, svandt håbet. De, der besøgte Else jævnligt, kunne nemt se hvor det bar henad.

Else nåede at fejre sin 75-års fødselsdag den 6. december. Else inviterede selv en flok piger til at være med, og familien arrangerede det for hende. Vi havde en hyggelig formiddag. Men det var tydeligt at se, at Else var klar over, at det var hendes sidste fødselsdag. Der gik også kun en lille måned. Else sov ind den 4. Januar.

Else og Arnes tilværelse har ikke altid været nem, de har haft mange bump på deres vej. De har blandt andet både begravet en søn og et barnebarn.

Else er vokset op i Nordjylland, og flyttede med Arne til Vestjylland omkring 1970. Selvom Else havde boet mange år i Vestjylland, holdt hun fast ved sin nordjyske dialekt. Else var adoptivbarn f- or seks år siden fandt hun frem til sin far og halvsøskende i Nordjylland. Det var en stor glæde at finde frem til hendes rødder. Første gang hun skulle besøge sin far, (han var jo en gammel mand på det tidspunkt), kiggede han på hende og sagde, ”er du min lille pige”. Han vidste godt han havde hende.

Else skrev også til sin mor, om de skulle mødes, og det var hendes mor ikke interesseret i. Else viste mig engang brevet fra hendes mor, det passede hun godt på. Elses mor skrev: ”Du har det godt, jeg har det godt, og så skulle der ikke laves om på det”.

Jeg har kendt Else og Arne i mange år. De boede i ”Vestager”, flyttede senere til Tyttebærvej i Vind by. Vi havde børn der gik i klasse sammen. Jeg var formand for vores gamle sognegård, og når jeg manglede hjælp, var det altid Else jeg sendte bud efter.

Vores venskab begyndte nok først rigtigt i halvfemserne. Da blev jeg ansat på Schaumborg, hvor Else også arbejde. Vi drak formiddagskaffe sammen hver dag, hvor verdenssituationen blev vendt. Else var meget afholdt på Schaumborg som arbejdskollega. Der var mange unge mennesker der, som søgte trøst hos Else, når der var noget der gik dem imod, hun var som en mor for alle på hotellet. Når Else var færdig med sit arbejde, hjalp hun til, hvor der var noget at gøre, hun stod aldrig stille, var altid i gang, en rigtig ildsjæl.

Vi gik næsten på pension samtidig, hvor jeg så blev ansat i Landsbycenteret. Jeg lavede tit kaffe og andet til arrangementer, hvor jeg havde brug for hjælp, og det var selvfølgelig altid Else, jeg spurgte om hjælp. Else sagde aldrig nej, det ord kendte hun ikke. Vi har arbejdet sammen mange timer i Landsbycenteret, vi har haft rigtig travlt, til vi næsten ikke snakkede sammen, men vi har også haft tid til at hygge os ind imellem.

Vi har haft mange gode og sjove oplevelser sammen der. Var det større fester, hjalp Arne sommetider med at servere. Der var ingen, der kunne klare en opvask så hurtigt som Else, der var heller aldrig diskussion om, hvem der tog opvasken, det var altid Else. Hun har stået mange timer ved opvaskemaskinen i Landsbycentret. Som det stod i dødsannoncen, ”To flittige hænder er gået i stå".

Vi har også lavet kaffe til mange mindesammenkomster. Når gæsterne var færdige med kaffen, sad vi i gangen og fik en kop kaffe, og kunne høre når de sang. Tit blev der sunget "Nærmere gud til dig". Else fik altid tårer i øjnene, hun syntes, den var så smuk. Da den så blev sunget i kirken til Elses begravelse, fik mine tårer frit løb. Jeg kunne se Else sidde overfor mig.


Når gæsterne var færdige med kaffen, sad vi i gangen og fik en kop kaffe, og kunne høre når de sang. Tit blev der sunget "Nærmere gud til dig". Else fik altid tårer i øjnene, hun syntes, den var så smuk. Da den så blev sunget i kirken til Elses begravelse, fik mine tårer frit løb.


I disse coronatider var det ikke nemt at arrangere bisættelse, der måtte kun være et bestemt antal i kirken. Hvis det ikke havde været corona, ville kirken have været fyldt til bristepunktet. Der var rigtig mange, der gerne ville have taget afsked med Else. Jeg er rigtig glad for, at der var en plads til mig. Mange tak til familien for det.

Else blev syg, kort tid efter at vi havde fået corona, så der har været lukket ned i Landsbycenteret siden. Når der engang bliver åbnet op igen, vil jeg savne Else rigtig meget. Hun har reddet mig mange gange. Else nøjes ikke bare med at hjælpe indenfor, hvis hun så der var noget udenfor, der ikke var i orden, klarede hun også det. Landsbycenteret har meget at takke Else for.

Else var også en del af gåpigeholdet. Hver mandag formiddag kunne man se seks piger på vej rundt i Vind, men nu er der kun fem.

Else var et hjemmemenneske. Else og Arne har altid haft et stærkt bånd til deres børn og deres familie. Else havde det godt når familien var samlet. Mere gæstfrie hjem end hos Else og Arne findes vist heller ikke, deres dør var altid åben, og det var der mange, der benyttede sig af.

Vi har mistet Else, men vi har mange gode minder om hende, som vi skal huske på, i denne svære tid.

Ære være Elses minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

De stormer frem på uddannelser og erhvervslivet: Men hvorfor er der ikke flere kvinder, der vil stille op til kommunalvalget?

Annonce