Annonce
Danmark

Udfordrer Støjberg: Ellen Trane Nørby vil være V-næstformand

Philip Davali/Ritzau Scanpix
De delegerede til Venstres landsmøde skal vælge mellem mindst to kandidater til næstformandsposten.

Der er kampvalg på programmet, når Venstre holder ekstraordinært landsmøde i Herning 21. september.

Ellen Trane Nørby (V) stiller op som næstformand i Venstre, oplyser hun til avisen Danmark. Også Inger Støjberg (V) har tidligere meldt sit kandidatur til posten.

- Det betyder, at Venstres medlemmer og delegerede får en mulighed for at vælge, hvilken profil de vil have som næstformand, siger Ellen Trane Nørby til avisen Danmark.

- Jeg mener, at jeg har, hvad der skal til for at være en stærk næstformand. Det forudsætter, at man har viljen, lysten og evnerne til at lytte til, hvad der rør sig i hele vores parti, siger hun.

Begge har tidligere været ministre under Lars Løkke Rasmussen. Ellen Trane Nørby har haft titel af både børne- og undervisningsminister og sundhedsminister. Hun har ligeledes været ligestillingsminister.

Inger Støjberg har været integrations- og udlændingeminister.

I sit interview med avisen Danmark peger Ellen Trane Nørby på en solid forankring i det "jyske Venstre" samt stor ministererfaring som to gode grunde til at vælge hende til næstformand.

- For mig var sundhedsreformdiskussionen (hvor Venstre ville nedlægge regionerne, red.) et eksempel på, at vi var for dårlige til at inddrage og lytte, siger Ellen Trane Nørby, der selv var sundhedsminister, da reformen blev foreslået.

Reformforslaget blev mødt med modstand af blandt andet Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og Venstres eneste regionsrådsformand.

På det ekstraordinære landsmøde skal Venstre vælge både formand og næstformand for partiet, efter at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i slutningen af august gik af som henholdsvis formand og næstformand.

Jakob Ellemann-Jensen stiller op til posten som formand for det liberale parti.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce