Annonce
Danmark

Ellemann: Uansvarligt at bruge rub og stub i finanslov

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Finansloven for 2020 indeholder afgifter i en højkonjunktur, og det er uansvarligt ifølge oppositionslederen.

Det giver ikke mening at hæve skatter og afgifter for at bruge flere penge i det offentlige, når Danmarks økonomi i øjeblikket er godt kørende.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på bagkant af finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften af regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

- Man siger, at det er en rød finanslov, der vil bruge en masse penge og så lidt i anden række finde ud af, hvor pengene skal komme fra.

- Det er en finanslov, der gør det dyrere at være dansker, at drive virksomhed i Danmark og gør det sværere at skabe arbejdspladser. Det er ærgerligt, siger han til TV2 News.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.

- Dansk økonomi står stærkere end nogensinde, og i den situation vælger man at bruge rub og stub. Jeg forstår fristelsen, men det bekymrer mig, at man hiver ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug.

- Vi skal tænke på, at vi også skal have vores velfærd om 10 og 20 år. Det er der ikke mange tanker omkring, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.

Ritzau ville gerne have spurgt oppositionslederen til, hvordan det hænger sammen med, at Venstre selv gik til valg på et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

For almindelige danskere betyder finansloven blandt andet, at tinglysningen af boliger bliver dyrere. Desuden bliver en planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon droppet.

Samtidig bliver prisen på en pakke cigaretter sat op til 60 kroner fra 40 kroner frem mod 2022. Det er et af få elementer, som Jakob Ellemann-Jensen roser.

Også formand Kristian Thulesen Dahl (DF) er skeptisk over for finansloven.

- Den trækker Danmark i en anden retning på udlændingeområdet og har ikke det tilstrækkelige fokus på ældreområdet, som er nødvendigt i forhold til fremtiden. Den forsøger at indføre minimumsnormeringer, som i bedste fald er gennemført om seks år, siger han til Ritzau.

Han roser dog regeringen for klimaindsatserne og på spørgsmålet om, hvad han ville sløjfe for at få flere penge til ældre, peger han på kvoteflygtninge, udenlandsk arbejdskraft samt penge til DanWatch og Kvinfo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce