Annonce
Sport

Elkjær: Kvinder skal ikke sammenligne løn med mænd

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Landsholdskomité-formand Preben Elkjær er ikke enig med Pernille Harder, der kræver ligeløn på landsholdene.

Det er forkert at sammenligne mænd og kvinder, når det kommer til lønninger i dansk fodbold.

Det mener Preben Elkjær, der er formand for Dansk Boldspil-Unions (DBU) Landsholdskomité, som fredag mødtes for første gang.

Mødet fandt sted på dagen, hvor kvindelandsholdets anfører, Pernille Harder, i et interview med TV2 Sport sagde, at kvinderne fortjener det samme i løn som herrerne, når de repræsenterer de danske landshold.

Men det er Elkjær ikke enig i.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om at se på, hvad kvinderne får i forhold til mændene. Det er mere et spørgsmål om, hvad kvinderne får, i forhold til dem de skal konkurrere imod.

- Det andet giver ikke så meget mening. Det er dem, vi konkurrerer imod, vi skal måles op imod.

- Jeg synes, det er en forkert sammenligning. Sikkert ikke fra hendes synsvinkel, men fra komitéens synsvinkel vil vi nok fokusere mere på, hvem de konkurrere imod, og hvad de er oppe imod. Det skal vi kunne matche, siger han.

Generelt vil Landsholdskomitéen have et stort fokus på kvindefodbold og både blande sig i debatten om lønninger og i høj grad også se på udviklingen, siger Elkjær.

- Vi er meget interesseret i kvindelandsholdet og ser et kæmpe potentiale inden for kvindefodbolden, så det er helt sikkert et område, vi vil kigge meget på.

- Der er ingen tvivl om, at det er et område, der vil vokse helt vildt i fremtiden. Det gør det jo allerede rundt om i Europa, og jo længere vi venter, jo længere kommer vi bagud.

Han tror også, at et større fokus kan føre til en bedre økonomi for kvinderne.

- Det har jo noget med penge at gøre. Det er logisk. Og alle pengene bliver i dag tjent via herrelandsholdet stort set.

- Så jeg synes, det giver meget mere mening at give kvindelandsholdet alle de redskaber, det har brug for for at vinde kampe, komme til slutrunder og udvikle de unge kvindelige spillere.

- For ellers bliver det et slagsmål mellem mænd og kvinder, og det tror jeg ikke, det skal være, for kvindefodbold er relativt nyt, herrefodbold har været der i mange år, siger han.

Det er planen, at Landsholdskomitéen skal mødes cirka fire gange om året.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce