Struer

Eleverne blomstrer af at møde andre kulturer

Struer Statsgymnasium har i denne uge været vært for afslutningen på et tre år langt Erasmus+-projekt. Foto: Johan Gadegaard
Struer Statsgymnasium har i denne uge været vært for afslutningen på et treårigt Erasmus+-projekt. Sidste step handlede om, hvordan moderne teknologi påvirker os.

Struer: Der har i den forgangne uge været lige en tand mere aktivitet på Struer Statsgymnasium end vanligt, og den har været lige en my mere international - eller europæisk for nu at være helt præcis.

Det lokale gymnasie har nemlig været vært for afslutningen på det Erasmus+-projekt, den og yderligere fem skoler rundt i Europa de seneste tre år har været en del af.

Projektet, som er en videreførelse af et tidligere også treårigt projekt, har ud over Struer deltagere fra en skole i England, en i Letland, en i Frankrig, en i Tyskland og en i Spanien.

Det hele begyndte tilbage i november 2016, hvor parterne mødtes i Granada i Spanien for at komme med ideer til det nuværende projekt, som man kunne søge midler hos EU ud fra.

- Vi søgte om et treårigt projekt, hvor vi det første år skulle undersøge vores nationale identitet som forskellige lande. Vi lavede nogle migrationskort, nogle nationale kostumer, familietræer og så videre, forklarer Christell Vinther Nikolajsen.

Det er enormt spændende at arbejde med den kulturelle udveksling, og det er vigtigt, at eleverne som fremtidige europæere får en indsigt i andre kulturer.

Christell Vinther Nikolajsen, underviser, Struer Statsgymnasium

Fra miljø til kunst

Hun er ud over underviser på Struer Statsgymnasium hovedkoordinator på det konkrete Erasmus+-projekt, der nu er slut.

- Vi prøvede at danne os et overblik over det enkelte lands kulturelle- og historiske arv, siger Christell Vinther Nikolajsen.

Det første år tog elever og lærere fra de deltagende lande til Riga - der er i alt tre besøg på de tre år, hvor seks elever kan deltage, og hvor lærerne også er med som tovholdere.

- Inden laver man nogle aktiviteter derhjemme, som man så viser på mødet, og på mødet laver man nogle aktiviteter, og efterfølgende er der også nogle aktiviteter, hvor vi samler op, forklarer Christell Vinther Nikolajsen.

Andet år foregik det i Granada i Spanien, hvor der blev kigget på miljøet.

- Der undersøgte vi, hvordan de forskellige europæiske landes miljøpolitik var i forhold til, hvad de gjorde for miljøet, og der lavede vi nogle kunstgenstande af genbrugsmateriale med et miljømæssigt budskab, fortæller Christell Vinther Nikolajsen.

Globalt udsyn

Det budskab kom ud via plakater og postkort, som blev taget med hjem, uddelt og lavet udstilling omkring.

- Tredje og afsluttende år er så her hos os i den her uge, og temaet er moderne teknologi - hvordan påvirker moderne teknologi os positivt og negativt, siger den lokale gymnasielærer:

- Det er både i form af sociale medier og i det hele taget, og der har eleverne lavet nogle tidskapsler, som de har taget med og ville sende ud. Altså hvad ville de som unge nu sende ud i fremtiden for at vise, hvordan moderne teknologi er.

Mens eleverne har været i Struer, har de skullet lave enten en kortfilm eller en dokumentar om, hvordan moderne teknologi påvirker os. Resultatet af arbejdet kan ses på hjemmesiden facebook-or-facetoface.eu

- Det er enormt spændende at arbejde med den kulturelle udveksling, og det er vigtigt, at eleverne som fremtidige europæere får en indsigt i andre kulturer, og så kan man bare mærke, hvordan de blomstrer i forhold til at møde andre kulturer og andre lande, siger Christell Vinther Nikolajsen.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce