Annonce
Struer

Eleverne blomstrer af at møde andre kulturer

Struer Statsgymnasium har i denne uge været vært for afslutningen på et tre år langt Erasmus+-projekt. Foto: Johan Gadegaard
Struer Statsgymnasium har i denne uge været vært for afslutningen på et treårigt Erasmus+-projekt. Sidste step handlede om, hvordan moderne teknologi påvirker os.

Struer: Der har i den forgangne uge været lige en tand mere aktivitet på Struer Statsgymnasium end vanligt, og den har været lige en my mere international - eller europæisk for nu at være helt præcis.

Det lokale gymnasie har nemlig været vært for afslutningen på det Erasmus+-projekt, den og yderligere fem skoler rundt i Europa de seneste tre år har været en del af.

Projektet, som er en videreførelse af et tidligere også treårigt projekt, har ud over Struer deltagere fra en skole i England, en i Letland, en i Frankrig, en i Tyskland og en i Spanien.

Det hele begyndte tilbage i november 2016, hvor parterne mødtes i Granada i Spanien for at komme med ideer til det nuværende projekt, som man kunne søge midler hos EU ud fra.

- Vi søgte om et treårigt projekt, hvor vi det første år skulle undersøge vores nationale identitet som forskellige lande. Vi lavede nogle migrationskort, nogle nationale kostumer, familietræer og så videre, forklarer Christell Vinther Nikolajsen.

Annonce

Det er enormt spændende at arbejde med den kulturelle udveksling, og det er vigtigt, at eleverne som fremtidige europæere får en indsigt i andre kulturer.

Christell Vinther Nikolajsen, underviser, Struer Statsgymnasium

Fra miljø til kunst

Hun er ud over underviser på Struer Statsgymnasium hovedkoordinator på det konkrete Erasmus+-projekt, der nu er slut.

- Vi prøvede at danne os et overblik over det enkelte lands kulturelle- og historiske arv, siger Christell Vinther Nikolajsen.

Det første år tog elever og lærere fra de deltagende lande til Riga - der er i alt tre besøg på de tre år, hvor seks elever kan deltage, og hvor lærerne også er med som tovholdere.

- Inden laver man nogle aktiviteter derhjemme, som man så viser på mødet, og på mødet laver man nogle aktiviteter, og efterfølgende er der også nogle aktiviteter, hvor vi samler op, forklarer Christell Vinther Nikolajsen.

Andet år foregik det i Granada i Spanien, hvor der blev kigget på miljøet.

- Der undersøgte vi, hvordan de forskellige europæiske landes miljøpolitik var i forhold til, hvad de gjorde for miljøet, og der lavede vi nogle kunstgenstande af genbrugsmateriale med et miljømæssigt budskab, fortæller Christell Vinther Nikolajsen.

Globalt udsyn

Det budskab kom ud via plakater og postkort, som blev taget med hjem, uddelt og lavet udstilling omkring.

- Tredje og afsluttende år er så her hos os i den her uge, og temaet er moderne teknologi - hvordan påvirker moderne teknologi os positivt og negativt, siger den lokale gymnasielærer:

- Det er både i form af sociale medier og i det hele taget, og der har eleverne lavet nogle tidskapsler, som de har taget med og ville sende ud. Altså hvad ville de som unge nu sende ud i fremtiden for at vise, hvordan moderne teknologi er.

Mens eleverne har været i Struer, har de skullet lave enten en kortfilm eller en dokumentar om, hvordan moderne teknologi påvirker os. Resultatet af arbejdet kan ses på hjemmesiden facebook-or-facetoface.eu

- Det er enormt spændende at arbejde med den kulturelle udveksling, og det er vigtigt, at eleverne som fremtidige europæere får en indsigt i andre kulturer, og så kan man bare mærke, hvordan de blomstrer i forhold til at møde andre kulturer og andre lande, siger Christell Vinther Nikolajsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

Annonce