Annonce
Indland

Eksperter: Sundhedsplatformen har brug for hastereparation

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ekspertråd er særdeles hård i sin kritik af Region Hovedstadens håndtering af it-system.

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes.

Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som torsdag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken.

I vurderingen skrives der blandt andet, at Sundhedsplatformen har udløst en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.

- Der er brug for markante forbedringer, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet og tidligere koncerndirektør i ATP.

I sin rapport påpeger ekspertrådet en række mangler i regionens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen:

Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.

Ekspertrådet understreger, at det "nu haster det med en fokuseret forbedringsindsats".

Men samtidig er det "uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler" til hurtigt at opnå de "nødvendige forbedringer".

Regionsledelsen får med egne ord "med grovfilen", erkender Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet, siger han til Politiken.

Region Hovedstaden nedsatte ekspertrådet, efter at Rigsrevisionen sidste sommer havde rettet en hård kritik mod de to sjællandske regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel og kritisabel måde.

Ekspertrådet konkluderer nu, at ledelsens arbejde med at forsøge at forbedre Sundhedsplatformen har været lige så dårligt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce