Annonce
Danmark

Ekspert: - Vi har en overoptagethed som samfund om, at overvægt ikke er acceptabelt

I Danmark kæmper mange hver dag med overvægt. Og den individuelle kamp kan være svær for nogle, men ifølge Elizabeth Heindorff stikker problemet dybere end som så. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Januar måned er synonym med slankekur. Ikke alle formår at hænge i, mens idéen om vægttabet langsomt smuldrer mellem hænderne. Hos nogle udvikler det sig til en helbredsmæssig problemstilling. Avisen Danmark giver dig her en selvhjælpsguide til at leve sundere - og så har vi talt med en ekspert i spiseforstyrrelser og overspisning.

Tvangsoverspisning: For mange danskere er januar lig med slankekur, hvor det pludselig ikke kan gå hurtigt nok med at trække et abonnement i fitnessautomaten.

Men hvordan tager man egentlig bedst skridtet mod en mere almindelig livstil og skaber rammerne for et vedvarende vægttab, hvis man er overvægtig - uden at det for eksempel fører til en spiseforstyrrelse eller andre helbredsmæssige sygdomme?

Og hvordan forholder samfundet sig til sundhedsidealet i en tid, hvor overoptagetheden fylder mere og mere. Det har Elizabeth Heindorff, der er underviser hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) og som har 15 års psykoterapeutisk erfaring fra Region Hovedstadens Psykiatri, nogle af svarene på.

Annonce

10 små skridt mod vægttabet

1 Slå autopiloten fra og bliv mere opmærksom på dine spisevaner.

2 Skab medvind. Sørg for at få nok søvn, brug dit netværk og vær realistisk med, hvad du reelt kan overkomme.

3 Drik færre kalorier end du plejer - cola og andre læskedrikke mætter ikke.

4 Bevæg dig mere. Tag cyklen til arbejde, løb en tur om ugen eller lav nogle hjemmeøvelser hver aften.

5 Spis mere frugt og grønt til daglig.

6 Spis mindre sukker. Skru ned på indtaget af slik og spis nogle nødder eller rosiner i stedet for.

7 Vælg fuldkornsvarianten. Hvad enten det er pastaskruer, gryn eller brød, så vælg det sunde alternativ.

8 Spis mindre fedt og hold øje med ernæringsmarkøren, nøglehullet, når du handler.

9 Spis mindre mængder og gør din sultfornemmelse bedre.

10 Spis med mere nærvær - sluk tv'et, mens du spiser, snak om maden og fokuser på dit indtag i stedet for.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hver anden er overvægtig

I Danmark kæmper mange hver dag med overvægt. Og den individuelle kamp kan være svær for nogle, men ifølge Elizabeth Heindorff stikker problemet dybere end som så. Det er et samfundsproblem, der er præget af perfekthedskulturen og præstationssamfundet:

- Vi har en overoptagethed som samfund om, at overvægt ikke er acceptabelt. Jeg tror, vi bliver nødt til på en eller anden måde, at passe på, hvad vi gør ved mennesker. Ikke mindst fordi halvdelen af den danske befolkning er overvægtig.

- Når vi ser overvægtige mennesker, bliver vi bange for, at det smitter. Vi ser, at vi ikke er perfekte. Jeg kender flere, der helt undgår, at færdes offentlige steder på grund af frygten, siger hun og uddyber:

- Selv om mange lider af overvægt, er det vigtigt, at optagetheden af det ydre ikke må kamme over. Ikke alle er slanke, sunde og perfekte, nogle er bare almindelige, og det skal vi kunne respektere. Vi skal væk fra idéen om forkerthed og vægttab.

Inden for gruppen af overvægtige, er det derfor alfa omega at få et almindeligt forhold til sit madindtag og til sin krop. Det ikke nok at blive fitnessentusiast og tro, at det løser alle problemerne, hvis det står til Elizabeth Heindorff.

- Overvægt er relationelt

Omkring 40.000 danskere anslås at lide af Binge Eating Disorder, bedre kendt som tvangsoverspisning, der ifølge Elizabeth Heindorff er en kompleks lidelse, fordi det er svært, at udpege, hvem de 40.000 er.

- Det er jo absolut ikke alle overvægtige, som har den her sygdom, der er kendetegnet ved, at man har meget store overspisninger. Det kan være store indtag af mad, der bliver spist på kort tid, som resulterer i en voldsom følelse bagefter. Både psykisk og fysisk ubehag. I nogle tilfælde mister personerne kontrollen undervejs, hvor man end ikke kan tage et telefonopkald eller åbne sin dør, hvis nogen ringer på. Men det stopper ikke her:

- Mange patienter har beskrevet, at de føler sig skamfulde. De nærmest væmmes ved sig selv bagefter og føler sig så flove, at de må skjule emballagen fra det, de har spist, siger hun.

Nogle vil opleve sig meget forkert i forhold til det sundhedsideal, der er i samfundet. Det er et grundlæggende problem ifølge Elizabeth Heindorff, der mener, at vi skal ses som hele mennesker og ikke bare som en krop med tøj på:

- Vi har været så begejstrede for at kunne tæmme kroppen til perfektion, men på et tidspunkt krakelerer glansbilledet. Vi er afhængige af at blive set.

Er man blandt de cirka 40.000, der er ramt af BED-lidelsen, kan det ingenlunde klares ved hjælp af en slankekur, hvis det står til Elizabeth Heindorff:

- Det svarer til at hælde ild på et bål. Det kræver længere tids psykoterapeutisk arbejde, hvor vi arbejder med accepten af vægten, opnår en fællesskabsfølelse og prøver at få snakket det værdifulde frem.

- Overvægt er relationelt. Det handler om andres øjne og derfor er samtalen og fællesskabet vigtige skridt på vejen mod en mere almindelige hver dag uden tvangsoverspisning, siger hun.

Gør brug af dit netværk

Hos nogle, og i de mere ekstreme tilfælde, kan vægttabet ende med at føre til en spiseforstyrrelse. Det har blandt andre Kate Hansen oplevet og fortalt om til Podcasten Danmark.

Men hvordan kan vi egentlig hjælpe folk, som er ramt af spiseforstyrrelser, i hverdagen? Elizabeth Heindorff har et bud:

- Vi skal være mere generøse i vores fællesskaber. Udvide vores venlighed over for hinanden i forhold til forskelligheden, og når der er et ønske om forandring, som der var hos Kate Hansen, der blev interviewet til Podcasten Danmark.

- Så vi skal hjælpe hinanden og gerne spørge ind til, hvordan det går. Det her med, at man selv skal klare det, det er noget vi på en eller anden led skal have en særlig opmærksomhed på. Vi er sammen om at være mennesker, siger hun.

- Ud fra et mere sundhedsfagligt synspunkt, hvad virker så i forhold til at komme ud af en spiseforstyrrelse?

- Det gør gruppeterapien. Det at have en dialog med nogle veluddannede terapeuter sammen med andre, som er eksperter i overoptagethed af vægt og figur, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce