Annonce
Indland

Ekspert: Vaccineskepsis i Europa kan føre til epidemi

James Akena/Reuters
Mistillid til vacciner kan have alvorlige konsekvenser for Europa, som kan rammes af en epidemi, mener læge.

Europa har mindst tiltro til vacciner sammenlignet med resten af verden. I Afrika er tiltroen størst.

Det viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Cirka halvdelen af østeuropæerne mener, at vacciner er sikre at få, mens tallet er 60 procent i Vesteuropa, 76 procent i Sydeuropa og 73 procent i Nordeuropa.

Organisationen Læger uden Grænser advarer om, at vaccineskepsis kan føre til epidemier. Det siger Kristoffer Vogler, der er læge i organisationen.

- WHO siger, at vi er i en kritisk situation i Europa. Jeg tror, at der var 80.000 tilfælde af mæslinger i Europa sidste år. Det er en stigning sammenlignet med 2017.

- Hvis vaccinedækningen kommer tilstrækkeligt langt ned, kan der komme en epidemi i Europa, svarende til de epidemier, der opstår i Afrika. Så vil der komme et stigende antal syge patienter, men også flere dødsfald på baggrund af mæslinger, siger han.

I Danmark er 95 procent børn vaccineret mod en eller flere sygdomme. 69 procent af de adspurgte danskere i rapporten mener, at vacciner er sikre.

Ifølge Kristoffer Vogler er de forældre, der vælger vaccination af deres børn fra, i højere grad uvidende om mulige mæslingeepidemier og kender ikke til konsekvenserne for både eget barn og andres børn.

- Når forældre ikke vil lade deres børn vaccinere, er fordi, de faktisk ikke rigtig ved, hvad det vil betyde, hvis der opstår en mæslingeepidemi i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for børn.

- Når man bliver vaccineret i Danmark, så er det for at beskytte de ældre og de svage børn, som ikke kan blive vaccineret, fordi de eksempelvis har leukæmi. Det kan være livsfarligt for de børn, hvis et mæslingeudbrud opstår i en børnehave, siger han.

Tal fra WHO viser, at 300 mennesker dagligt dør af en sygdom, der kunne have været undgået.

På verdensplan dør der årligt 110.000 mennesker af mæslinger. Og det er primært børn, der rammes.

Læger uden Grænser har lanceret en kampagne, der handler om at advare danskerne om konsekvenserne, hvis man ikke lader sit barn vaccinere.

I forbindelse med kampagnen vil organisationen torsdag stå på Kultorvet i København og informere om vacciner og gå i dialog med forbipasserende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce