Annonce
Danmark

Ekspert: - Roadpricing er den rigtige løsning på bilafgifter

I flere år har roadpricing været debatteret blandt politikerne på Christiansborg. Arkivfoto: Michael Bager
Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har under rød bloks regeringsforhandlinger lagt pres på Socialdemokratiet for at indføre roadpricing for privatbilister. Trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, forklarer, hvordan perspektivet ser ud for betaling af kørselsforbrug i stedet for de nuværende bilafgifter.

Harry Lahrmann, hvilke fordele har roadpricing i forhold til de nuværende afgifter?

- Det, som vi har i dag, er nogle afgifter på at købe og eje en bil samt brændstofsafgift. I et system med roadpricing kan man afskaffe de nævnte afgifter og i stedet for lave en takststruktur. Det indebærer dels, at den repræsenterer det CO2-udslip, som bilen har kørt per kilometer. Dernæst skal man have en trængselstakst til prisen, som kommer an på, hvor og hvornår man kører på døgnet.

- Hvis man eksempelvis kører i en storby i myldretid, så koster det mest, mens det bliver billigere på landet. Derudover er der også mulighed for en ”koldstartsafgift” på de korte bilture, som blandt andet kan få flere til at tage cyklen i stedet for.

Annonce

Forhandlinger om roadpricing

Under rød bloks regeringsforhandlinger har Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale meldt sig positive om indførelse af roadpricing i Danmark. Mest konkrete i sine udmeldinger er Enhedslisten, som til Politiken foreslår, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje. Socialdemokratiet er mere skeptisk til roadpricing.

Roadpricing er et vejsystem, hvor bilisten betaler for den kørsel, som bilen har kørt. Systemet kendes blandt andet inden for den tyske lastbilsektor, og flere gange i de seneste 20 år har der været politisk diskussion om indførelse i Danmark.

Ifølge tal fra Skatteministeriet tjente statskassen omkring 52 milliarder i 2017 på bilafgifter, hvilket er en stigning på syv milliarder kroner sammenlignet med i 2012.

Roadpricing har i årevis været debatteret på Christiansborg. Hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op som en løsningsmulighed for trafikken?

- Ud fra et fagligt synspunkt er det den rigtige måde at beskatte på. Du kan nok ikke finde en fagperson, som ikke synes, at det er bedre at beskatte brugen i stedet for at beskatte ejerskabet af en bil. Hvis bilen holder hjemme i garagen, så gør den ingen skade, men det er først, når den kommer ud på vejene, at vi har et problem med både trængsel og CO2-udslip.

Hvilke faktorer har gjort, at roadpricing ikke blevet politisk vedtaget i Danmark?

- Når man laver skatter om, så siger alle dem, der får det bedre ikke noget, og fra dem, der får det værre, kommer der protester. Politikerne er bange for deres vælgere. Grunden til, at venstrefløjen gerne vil have debatten op nu, er, at deres vælgere har købt klimadagsordenen i så stor en grad, at de også kan tilslutte sig roadpricing.

Teknologien er til stede til indførelse af roadpricing, men politikerne nøler ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann. Arkivfoto

Er den teknologiske udvikling til stede til at indføre roadpricing?

- Ja, den har været der i mange år. I Tyskland har man haft GPS-styring på lastbiler siden midten af 2000’erne, og hvor man prissætter efter, hvor GPS’en befinder sig. Når man skal lave et stort it-system til privatbilisme, så skal man gøre det klogt.

Hvordan skal opkrævning af kørsel fungere?

- Jeg har tidligere foreslået politikerne at farvelægge alle vejene i Danmark, alt efter hvad det skal koste at køre. Private firmaer vil kunne hjælpe folk med løsninger til at kunne betale, hvor man har kørt. Så er det klart at man skal finde ud af, om folk snyder med betaling. På vejnettet skanner man nummerpladerne og kan slå op, om der er betalt, og hvis der ikke er det, får man en bøde. Så har man et incitament til at betale.

Hvordan skal myndighederne tage sig af bilisternes persondataerne, uden at folk vil opfatte deres kørsel som overvågning?

- Dataerne skal ligge hos firmaerne og ikke hos det offentlige, så man får en tredjepart imellem. Det er ikke anderledes end i dag, hvor vi eksempelvis har logning på vores telefoner, og hvor man kan se, hvor en telefon befinder sig, hvis myndighederne beder om det. Så der vil være en rimelig databeskyttelse.

Med debatten om roadpricing vil det så være slut med betalingsringe i trafikken, som tidligere har været foreslået, eller kan det genopstå senere hen?

- Det vil være en skam, hvis man vælger betalingsringe, for den har en række ulemper. Den kan muligvis kradse flere afgifter ind, men den vil ikke løse de trængsels- og miljøproblemer, som vi har. Derfor er det også vigtigt, at det er Transportministeriet og ikke Skatteministeriet, som står i spidsen for roadpricing.

Kan Danmark blive et foregangsland for roadpricing efter din vurdering?

- Ja, det kan vi. Det er også forsøgt mange steder i verden, men det er ikke strandet på grund af teknologi, men på grund af den manglende politiske vilje i de forskellige lande.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce