Annonce
Danmark

Ekspert forudsiger stigende oliepriser: Her er de tre væsentligste årsager

Oliepriserne og derved også benzin- og dieselpriserne kommer til at stige resten af året ifølge oliestrateg. Arkivfoto: Claus Torp
Jan Bylov, olieanalytiker hos Jyske Bank, udpeger de væsentligste risikofaktorer, som kan få oliepriserne til at stige resten af året.

.

Annonce

1. Iran kan gribe til våben

USA øger presset for at få Iran til forhandlingsbordet om en ny atomaftale. Håndhæver USA sanktionen strengt, kan Iran blive så desperat, at Hormuzstrædet og Irak kommer i spil som modsvar. Der var nye angreb mod to tankskibe i den persiske golf torsdag, og det frygtes, at Iran havde en finger med i spillet. Rigtig meget af den daglige olieproduktion transporteres igennem Hormuzstrædet og ud til verdensmarkedet. Derfor vil det få store konsekvenser, hvis Iran griber til våben her og får held med at lukke passagen. Det menes, at der dagligt transporteres 60 millioner tønder olie ad søvejen, og en tredjedel skal igennem Hormuz-strædet.

2. Venezuelas kollaps

Venezuela er på vej mod et humanitært og økonomisk kollaps, som synes at eskalere med nye sanktioner fra USA og EU. I Jan Bylovs øjne betyder det, at der er risiko for et komplet stop i landets olieproduktion. Det kan i så fald få olieprisen til at stige. Venezuela har verdens største kendte oliereserver, og producerede tidligere tre millioner tønder olie dagligt. Nu ligger produktionen nede på en million tønder.

3. Ikke-planlagte produktionsstop

Det Nye OPEC’s (kartellet bestående af 25 lande, der kontrollerer halvdelen af den globale olie- og gasproduktion) ledige produktionskapacitet er cirka tre millioner tønder olie om dagen. Det kan håndtere tabene fra Iran og Venezuela, men næppe uventede produktionsstop i Irak, Libyen, Nigeria og Algeriet. Det er svært at øge produktionen hurtigt.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce