Annonce
Erhverv

Ekspert: Banker vil tjene færre penge

Indtægterne falder, og overskuddet i Danske Bank holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvasksag, der handler om manglende kontrol med milliarder af kroner, der er strømmet igennem bankens filial i Estland, er alvorlig og stjæler fortsat opmærksomheden, selvom der snart er gået tre år siden de første afsløringer i Berlingske.

Men selvom sagen allerede har kostet dyrt og med stor sandsynlighed vil føre til bøder i milliardklassen, er der endnu større bekymringer i horisonten.

Banker kan generelt ikke forvente at tjene penge på samme niveau, som de har gjort igennem mange år. De lave renter har smadret den forretningsmodel, som har hevet svimlende milliardbeløb hjem i overskud til bankerne igennem det seneste århundrede.

Det oplevede man også onsdag, da Danske Bank præsenterede sit regnskab for 2019. Indtægterne falder, og overskuddet holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020.

- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang. Bankerne er blevet mere kedelige forstået på den måde, at de er så gennemreguleret, så de vil levere færre overraskelser i fremtiden, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Annonce
- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang, siger seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vigtige IT-systemer

Han lægger dog vægt på, at Danske Bank - hvis man prøver at se bort fra de dårlige sager - står stærkt i konkurrencen herhjemme. For nylig viste en måling blandt de helt tunge erhvervskunder, at Danske Bank har en klar førsteplads i denne gruppe, der er vigtig for både indtjeningen og omdømmet.

Erhvervskunderne bedømmer blandt andet Danske Bank ud fra de IT-løsninger, banken opererer med, og som binder kunderne tæt sammen med deres bankforbindelse.

I 2019 fortalte Danske Banks dengang nytiltrådte topchef Chris Vogelzang, at banken havde underinvesteret i IT. Det giver Lars Krull ham kun delvist ret i.

- Jeg tror, at han har ret i, at Danske Bank har underinvesteret i forhold til det omkostningsniveau, som han gerne vil være på. Men han står meget bedre end dem, han konkurrerer med, siger Lars Krull.

Han sammenligner med rivalen Nordea, der siden 2015 har puklet med en kompliceret udskiftning af de centrale IT-systemer. Det nye system, der ventes i drift i løbet af i år, skal erstatte de gamle programmer, der stammer fra før 1999, hvor fire nordiske banker fusionerede og skabte Nordea.

- Den slags har Danske Bank haft på plads siden før finanskrisen, så Vogelzang er kommet til en virksomhed, hvor han ikke skal kæmpe med den slags problemer, siger Lars Krull.

Velfungerende IT-systemer er blandt andet en genvej til at tjene flere penge, men i 2019 gik det den forkerte vej. Danske Bank øgede sine driftsomkostninger med 10 procent på et enkelt år - til 28 milliarder kroner - hvilket langt hen ad vejen skyldes bekæmpelse af hvidvask og omkostninger til hvidvasksagen i Estland.

I fremtiden skal IT dog automatisere mange af de opgaver, som medarbejderne tager sig af i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce