Annonce
Vinderup

Ejsing mangler klokke-ringere: Havde 12 - er nu nede på seks

Efter laugets formand stoppede, er det blevet kirkeværge Erik Bruun-Sørensens opgave at finde nye frivillige, der kan varetage traditionen med at ringe solen ned i Ejsing Kirke. Foto: Jan Briks
Det står skidt til for ringelauget i Ejsing - en gruppe af frivillige, der står for at ringe med kirkens klokker i sommertiden.

Ejsing: Det virkede forkert, at kirkeklokkerne skulle ringe solen ned allerede klokken 16, når graveren gik hjem. Især i sommermånederne, hvor solen venter til aftenstid med at forlade himmelhvælvet. Derfor besluttede man i Ejsing tilbage i 1998 for at lave et ringerlaug.

Lauget bestod af 12 lokale frivillige, der i juni, juli og august deltes om at gå op i kirketårnet og ringe solen senere ned - klokken 19.30 - på alle hverdagsaftener. Men 21 år senere ser det ud til, at opbakningen fra frivillige er ved at forsvinde. Lauget tæller nu kun seks medlemmer. Og til trods at lauget har efterspurgt nye kræfter på både de sociale medier, på kirkens hjemmeside og opslagstavle i over en måned, er der ikke kommet flere til.

Det betyder, at seks frivillige nu må få vagtplanen til at gå op. Og det ærgrer kirkeværge Erik Bruun-Sørensen, der blev tovholder på lauget, da formanden for lauget stoppede for kort tid siden:

- De frivillige skal så i stedet for en uge have to ugers vagter ad gangen. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere, der vil bakke op. Måske er det fordi, at man skal binde sig til noget, og det vil folk ikke rigtigt længere. Mange har så travlt i dag, siger Erik Bruun-Sørensen.

Mekanisering eller ej

Ejsing Kirke er nu i gang med at få undersøgt mulighederne for at få en automatisk mekanisme op, der kan styre ringningen.

- Men dels er der noget arkitektonisk ved bygnignen, der gør det vanskeligt. Det vil koste over 80.000 kroner, og så er det en ret omfattende proces, hvor en klokkekonsulent skal komme med en beskrivelse, der skal forbi både provstiet og stiftet - der er en del tilladelser, der skal hentes hjem, siger Erik Bruun-Sørensen, der ikke har forhåbninger om, at det kommer på plads lige foreløbigt.

Og så er der en anden ting, der går tabt, hvis klokkerne mekaniseres, som de er blevet det så mange andre steder, mener han:

- Når kirkeklokkerne ringer nu, ved man, at der står en person deroppe og rykker i snoren - det er ligesom mere personligt. Der er mere sjæl og ånd i det - i stedet for, at det bare er noget mekanik, siger kirkeværgen, der håber, at flere vil være med i lauget, så byens ringe-tradition kan blive ved.

Første sommer-ringning går i gang den 3. juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce