Annonce
Mærkedage

Ejendomsmægleren begyndte med politik

Pernille Sams er et kendt ansigt. Det tidligere folketingsmedlem, der fylder 60 år onsdag den 27. november, var i år med i det årlige velgørenhedsarrangement Stjernegolf sammen med andre kendte fra både sports- og underholdningsverdenen. (Arkivfoto) Dam, Niels Henrik/Ritzau Scanpix
Pernille Sams blev for alvor kendt i "Liebhaverne", men har lavet meget både før og siden. Hun har været i Folketinget og i dyreverdenen. Onsdag fylder hun 60.

60 år: Hun er et kendt ansigt og har arbejdet med alt fra politik til huse og tv.

I dag lever hun af at sælge ejendomme, men bruger også sin tid på at hjælpe dyr i nød. Onsdag den 27. november fylder hun 60 år.

Pernille Sams' karriere begyndte i det politiske. I starten af 1980'erne arbejdede hun som jurist for den konservative folketingsgruppe.

I 1987 blev hun så selv valgt til Folketinget. Her nåede hun blandt andet at blive næstformand for folketingsgruppen og erhvervs- og boligordfører.

Det kan være, at hendes ordførerskab inspirerede hende til det næste karrierehop.

For siden sit farvel til Slotsholmen i 2001 har hun brugt uddannelsen som ejendomsmægler til at drive sit eget firma med speciale i at sælge dyre boliger - såkaldte liebhaverejendomme.

Firmaet Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma fylder ligesom Pernille Sams selv rundt. Det er i år 20 år siden, hun stiftede det.

Hendes navn blev for alvor landskendt, da hun i 00'erne trådte ind i stuerne i boligprogrammet "Liebhaverne".

I programmet, der kørte på TV2, vurderede hun eksklusive ejendomme sammen med makkeren Jan Fog.

Pernille Sams har haft et utal af bestyrelsesposter. Hun har siddet i bestyrelsen i Sund & Bælt, der driver de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og engang også Femern Bælt.

I dag sidder hun i bestyrelsen hos Dansk Ejendomsmæglerforening og i repræsentantskabet for pensionsforeningen Velliv.

Hun er også formand for World Animal Protection Danmark. Organisationen arbejder for at beskytte dyr mod udnyttelse og mishandling, og det ligger Pernille Sams' hjerte nært.

- Det ligger mig meget på sinde, at dyr skal have et godt liv, behandles ordentligt og med respekt, sagde hun i 2017, da hun blev udnævnt som formand.

Pernille Sams er gift med Preben Pamsgaard. De har været gift i over 30 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce