Annonce
Erhverv

Eiler Thomsen udvider facadefabrik – igen

Erik Bjerg (tv) og Alex Frisk Herping står i spidsen for Eiler Thomsen Alufacader. Fabrikken er i gang med at få opført en ny stor lagerhal i Holstebro. Arbejder bliver i øvrigt udført af lokale kræfter fra Østermark Entreprise. Foto: Thomas Maxe
Entreprenørernes ”byggeklodser” bliver større og større. Det kræver mere plads hos Eiler Thomsen Alufacader, som endnu engang udvider i Holstebro.

HOLSTEBRO: Eiler Thomsen Alufacaders fabrik er et virvar af materialer, og medarbejderne myldrer rundt i labyrinterne mellem de mange reoler med byggematerialer.

Der er også blevet flere af dem – både ansatte og materialer. Så pladsen er blevet for trang.

Det er virksomheden ved at gøre noget udenfor, hvor en ny stor hal er under opførelse, fortæller salgschef Alex Frisk Herping.

- Eiler Thomsen har heldigvis været fremsynet. Det nuværende lager er i en opvarmet bygning, så når vi får flyttet lageret over i den nye hal, kan vi meget hurtigt udvide produktionen i den nuværende lagerbygning. Eiler ejer selv grunden, så vi kunne hurtigt gå i gang med at bygge en ny lagerhal. Det bliver et ”koldt” lager, så vi regner med, at vi kan begynde at tage den i brug allerede efter nytår, fortæller han og tilføjer, at det ikke er første gang, at lageret flytter i takt med virksomhedens knopskydning.

Alex Frisk Herping er sammen med Erik Bjerg det nye makkerpar i spidsen for Eiler Thomsen, som tidligere i år fyldte 70 år og i et stykke tid har haft et ønske om at overdrage noget af ledelsen til yngre kræfter.

Et tidligere forsøg på generationsskifte gik ikke helt som ønsket, men med et team på to mand i spidsen i stedet for én, ser virksomheden ud til at have fundet den helt rigtige vej ind i fremtiden.

- Jeg er selv begyndt her som ingeniør, så jeg har Eiler Thomsen-værdierne helt inde under huden. Og han er stadig en helt uvurderlig mentor og sparringspartner for Erik og mig. Folk i byggebranchen kender Eiler Thomsen Alufacader og ved, hvad vi står for, så det er nok for dem at vide, at Eiler Thomsen har peget på os, siger Alex Frisk Herping.

Annonce

Eiler Thomsen Alufacader

Eiler Thomsen begyndte i 1983 at fremstille alufacader i Holstebro og montere dem i hele landet. Virksomheden har blandt andet stået for en flot renovering af Hotel D’Angleterres ansigt ud mod Kgs. Nytorv, glaspartiet ved indgangen til Jyske Bank Boxen i Herning og senest en kæmpeopgave med at bygge facader på hele det nye sygehus i Gødstrup ved Herning.

Alle døre, vinduer og facadepartier bliver fremstillet efter mål. Det kræver meget plads, og derfor er man – igen – ved at udvide produktionsarealet, blandt andet for at tilpasse sig en stigende tendens til, at facadepartierne bliver lavet færdige i store ”byggeklodser” i tørvejr hjemme på fabrikken, så man hurtigt kan montere dem ude på byggepladsen.

Eiler Thomsen Alufacader har skabt job til i alt cirka 160 mennesker: 75 i produktionen og 30 i administrationen i Holstebro og resten ude på byggepladserne, hvor man også indlejer yderligere 30-40 mand.

Læs mere på www.et-alu.dk, hvor der også er foto af mange projekter.

80 procent til København

Og hvad er så det så, folk forbinder med Eiler Thomsen-navnet?

- Det er først og fremmest kvalitet, både i produktet og i aftalerne. Vi bruger god tid på at sikre, at vi er helt enige, så vi ikke skal ”slås” med kunderne. Det giver tillid og et rigtig godt ry blandt entreprenører og arkitekter. Det er vigtigt, at de oplever, at vi anstrenger os for at hjælpe projektet i mål, så de ikke kun er tilfreds her og nu. De skulle også gerne have lyst til at tage os med i de næste projekter, forklarer Alex Frisk Herping.

80 procent af virksomhedens marked er i Københavnsområdet. Derfor har mange af os sikkert kørt i bil bag en stor lastbil læsset med meget store alufacader fra Holstebro på vej østover.

Byggeelementerne bliver nemlig større og større, hvilket også er grunden til, at produktionen skal udvides endnu engang.

Planer om eksport

- Timerne ude på byggepladsen er langt dyrere end timerne hjemme i produktionen. Der er også stor usikkerhed forbundet med byggeriet, især når man bygger i højden og er sårbar over for vejret. Derfor er tendensen, at alufacaderne bygges færdigt i større og mere præfabrikerede elementer, sådan at man hurtigt kan færdigmontere dem på byggepladsen. Det er jo også med til, at byggeriet går hurtigere, og så generer man også omgivelserne i kortere tid, forklarer salgschefen.

Lige nu er der så travlt i de store byer herhjemme, at Eiler Thomsen Alufacader stort set ikke eksporterer. Men det kommer måske til at ændre sig.

- Vi har tidligere eksporteret til Norge, og vi kommer nok også til at se mere i retning mod de skandinaviske lande, altså Norge og Sverige. Til gengæld ville det være svært for os på det tyske marked. Her ser man ofte østeuropæiske leverandører, som har meget billig arbejdskraft og forholdsvis kort transport til Tyskland. Kvaliteten for de østeuropæiske produkter er nok ikke på vores niveau, men vi kan ikke følge med på prisen, erkender Alex Frisk Herping.

Henning Brogaard har været ansat hos Eiler Thomsen i 18 år, så hænderne vender helt rigtigt, når han hurtigt og elegant monterer lister på et vindue til Oticon. Foto: Thomas Maxe

Job til 160

Selv om markedet for byggeri af privatboliger synes at være ved at have nået toppen, så bliver der dog fortsat bygget på livet løs i større skala herhjemme. Eiler Thomsen Alufacader skal blandt levere flødeskummet på lagkagen i form af en meget flot facade på den nye arkitektskole i Aarhus, som bliver en markant bygning på Godsbanearealet.

Men betyder udvidelsen så også nye job?

- Vi har inden for relativt kort tid udvidet med cirka 20 nye medarbejdere, så vi har ikke her og nu planer om at skulle ansætte flere. Vi bygger først og fremmest den nye lagerhal for at få bedre plads i produktionen. Men jeg vil da bestemt ikke afvise, at vi får brug for flere folk senere, hvis det bliver ved i det nuværende tempo – og hvis vi kan finde den rigtige arbejdskraft, siger Alex Frisk Herping.

Eiler Thomsen beskæftiger pt. cirka 160 mennesker, heraf lige omkring halvdelen i Holstebro, mens resten monterer fabrikkens egne facader på byggepladser i hele landet. Ud over det indlejes 30-40 mand næsten konstant til montage af facaderne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

Erhverv

Bankchef skifter til byggefirma

Annonce