Annonce
Udland

Egyptens afsatte præsident Mubarak er død - 91 år

Mohamed Abd El Ghany/Reuters
Efter 30 år på præsidentposten blev Mubarak afsat under de store demonstrationer i 2011 og stillet for retten.

Han var en af veteranerne i såvel egyptisk som mellemøstlig politik. Men tirsdag kunne han ikke mere. Muhammed Hosni Mubarak, Egyptens tidligere præsident, er død i en alder af 91 år.

Annonce

Han døde på et egyptisk hospital i hovedstaden Kairo, hvor han var indlagt, rapporterer statsligt egyptisk tv tirsdag.

Ofte har præsidentposter i Mellemøsten vist sig at være livstidsstillinger, og det satsede Mubarak formentlig også på. Han blev præsident tilbage i 1981, men den 11. februar 2011 var det pludselig slut.

De folkelige protester i Nordafrika mod enevældige præsidenter skyllede ind over Egyptens grænser, og Mubarak blev tvunget til at gå af. Det skete ikke uden modstand. Regimets sikkerhedsstyrker dræbte anslået 850 demonstranter, inden Mubarak meddelte, at han gik af.

Mubaraks afgang fra præsidentposten i 2011 førte til Egyptens første demokratiske valg.

Her blev den nu afdøde islamistiske præsident Mohamed Mursi indsat. Han sad dog kun et enkelt år, før hans styre blev afsat af daværende hærchef Abdel Fattah al-Sisi.

Sisi har siddet som præsident siden 2014.

Efter at være blevet væltet fra præsidentposten i 2011 blev Mubarak fængslet. Og i foråret 2012 blev han idømt fængsel på livstid for sin rolle i styrets forsøg på at nedkæmpe oprøret. Men en appeldomstol krævede, at sagen skulle gå om.

Det endte med, at anklagerne mod Mubarak blev forkastet. Han blev løsladt igen i marts 2017 efter at være blevet frikendt for alle anklager.

Størstedelen af de seks år, han sad i fængsel, blev tilbragt på et militærhospital - angiveligt under noget bedre forhold end i de fængsler, hans eget styre kastede sine modstandere i.

Mubarak blev født den 4. maj 1928 i landsbyen Kafr Moselha i Minufiya-provinsen i Nildeltaet. Netop denne egn har ry for at lægge stor vægt på uddannelse og karriere for bysbørnene, og adskillige drenge fra byen er endt på ministerposter i Kairo.

Det gik også godt for Hosni Mubarak, der efter endt skolegang valgte at gøre karriere i militæret. Han kom i luftvåbnet, blev uddannet pilot i 1950'erne og blev blandt andet trænet i det daværende Sovjetunionen, som var allieret med Egypten.

Det gik dog knapt så godt for det egyptiske luftvåben, som Israel udraderede under krigen i 1967. Men Egyptens daværende stærke mand, Gabel Abdel Nasser, gav Mubarak til opgave at genopbygge luftvåbnet.

Mubarak blev stabschef i luftvåbnet og senere, i 1972, øverstkommanderende for Egyptens væbnede styrker. Som sådan var han dybt involveret i planlægningen af det egyptisk-syriske overraskelsesangreb på Israel i 1973.

Her tabte de to arabiske lande endnu en krig til Israel, men angrebet formåede at presse israelerne, hvilket i den arabiske verden blev udlagt som en sejr, som den egyptiske præsident, Anwar Sadat, brugte som fundamentet for tilnærmelser til Israel.

Sadat gjorde i 1975 Mubarak til sin vicepræsident, og han var også involveret i de forhandlinger, der førte til fredsaftalen med Israel i 1979. To år senere blev Sadat myrdet i Kairo, og Mubarak fik så den præsidentpost, han sad på, indtil folket i 2011 sagde stop.

Efter attentatet på Sadat blev der indført undtagelsestilstand i Egypten, og den var i kraft i hele Mubaraks præsidenttid. Han brugte undtagelseslovene til at holde oppositionen nede, herunder islamisterne i Det Muslimske Broderskab.

Som præsident trak Mubarak sit land i retning af Vesten, og han brugte meget krudt på at forsøge at mægle imellem israelere og palæstinensere.

Men det var i hans lange præsidenttid småt med fremskridt for egypterne, der stadig plages af stor fattigdom og stor arbejdsløshed.

Ind imellem har der også været terrorangreb i landet, blandt andet imod turistmål.

Som præsident blev Mubarak ifølge den britiske tv-station BBC udsat for mindst seks attentatforsøg.

Mubarak efterlader sig sin hustru, Suzanne Sabet, og to børn, sønnerne Alaa og Gamal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce