x
Annonce
Kultur

Museum beder om hjælp: Eftertiden skal vide, hvordan coronakrisen var

Er det gær, der minder dig om coronakrisen? Eller mundbind? Eller håndsprit? Fortæl Holstebro Museum om dine tanker. Arkivfoto: Scanpix
Holstebro Museum beder om hjælp fra borgerne til at registrere, hvad vi gik og tænkte på under coronakrisen. En af museets opgaver er nemlig at registrere samtiden til brug for eftertiden.

Holstebro: - Det, vi oplever lige nu, er historisk. Og et af vores kerneområder er at opsamle og bevare historie for eftertiden, siger museumsinspektør Sara Hai Abildtrup, Holstebro Museum.

Derfor har Holstebro sat gang i et projekt, der med tiden skal kunne beskrive Holstebro og omegn under coronakrisen i 2020.

For godt nok er Holstebro Museum lukket ned for gæster, men der arbejdes altså fortsat bag murene.

- Corona krisen er samtidshistorie, som vi gerne vil dokumentere ved at indsamle folks tanker, minder og genstande fra denne nye, mærkelige tid. Vi indsamler hverdagsfortællinger og genstande - det kan være tekst, video, lyd, kun fantasien sætter grænser, mener Sara Hai Abildtrup.

I sagens natur kan folk ikke dukke op på museet og aflevere genstande, der for dem bare siger "coronakrise". Men det er der råd for.

- Vi beder folk om at skrive til os på mail og fortælle om, hvordan coronavirus har ændret deres hverdag, hvad de oplever og hvilke tanker, de har netop nu om corona og livet. Og om hvilke genstande de forbinder med denne tid. Vi kan ikke modtage noget fysisk lige nu, men vi vil rigtig gerne have genstanden til gode til, når hverdagen bliver normal igen. Det ville være dejligt, hvis folk enten kunne beskrive genstanden eller tage et foto af den - det kan være et hjemmelavet mundbind, den håndsprit man har med alle steder, en pakke gær - så vi ved, hvad de tænker på, forklarer Sara Hai Abildtrup.

Annonce

Museet efterlyser

Det er historie, det der sker lige nu, og det vil Holstebro Museum dokumentere i form af tanker, hverdagsfortællinger og genstande.

Fortæl om hvordan coronavirussen har ændret din hverdag, hvilke genstande du forbinder du med denne tid, hvad du oplever du, og hvilke tanker du har du om coronatiden?

Send din beretning eller dit forslag til en corona-genstand i en mail til museumsinspektør Sara Hai Abildtrup, sara.abildtrup@holstebro-museum.dk.

Skriv meget gerne dit navn, dato, alder, bopæl samt hvad du laver til dagligt, og hvis du ønsker at være anonym.

Alle oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt.

Stærkest lige nu

Håbet er, at folk ikke holder sig tilbage og ikke tænker "nå, men jeg er nok ikke interessant". Alle lokale beretninger om livet under krisen er interessante, siger Sara Hai Abildtrup.

- Hvis ikke folk har lyst til at skrive en mail, kan de også ringe. Mit håb er, at vi kan lave lidt mere "opsøgende" arbejde i form af, at vi så beder dem fortælle i telefonen, og så skriver vi beretningen ned. Bare folk vil melde sig på banen, så vi kommer til at høre fra så mange forskellige som muligt, siger museumsinspektøren.

Hvorfor venter I ikke bare, til det bliver normale tider igen?

- Fordi tanker og erindringer står stærkest, når man er midt i det. Det er nu, folk har god tid og husker helt præcist, hvad hverdagen byder på. Man skal smede, mens jernet er varmt, så det er nu, vi skal bede om tanker, dagbøger, lydoptagelser og så videre, mener Sara Hai Abildtrup.

Hvad skal det blive til?

- Altså, i starten nok ikke så meget, set med folks øjne. Som udgangspunkt er det en registrering af denne tid - et tidsbillede til brug for eftertiden. Men på sigt tænker jeg, at de indsamlede genstande og beretninger vil indgå i for eksempel artikler, en bog eller måske en udstilling om corona i år 2020. Men det bliver ikke i år, for helt ærligt så tror jeg, at når engang krisen er ovre, så har folk fået nok af corona...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce