Annonce
Ulfborg/Vemb

Efterskole holder musical-uge: - Det giver en følelse af at være en brik i noget større

Rockerne er kommet til Novembervej, og de er ikke behageligt selskab. Her billeder fra prøverne onsdag, før musicalen Novembervej torsdag og fredag skal stå sin prøve for publikum på Staby Efterskole. Foto: Jan Briks
På Staby Efterskole har man ugen igennem øvet, malet kulisser, fundet kostumer og gjort klar til forestilling torsdag og fredag. Musical-ugen giver større fællesskab blandt eleverne.

Staby: Karl er i knibe. Han har raget sig uklar med nogle rockere, og nu går flugten. Gemmestedet er et hus på Novembervej, hvor alskens mediepersonligheder - tilfældigvis - har hus. Både statsminister Mette Frederiksen, Linse Kessler, Sys Bjerre og Far-til-14 - fra Bilka-reklamerne har hus på vejen. Sidstnævnte spiller en afgørende rolle i at få Karl ud af kniben, da han uundgåeligt havner i rockernes klør.

Fortællingen har lærerne på Staby Efterskole arbejdet på siden før sommerferien. Søndag blev musicalen Novembervej sendt ud til eleverne, der så har kunnet komme med forslag og ændringer til replikker. Og siden søndag har alle skolens 180 elever haft travlt med at få musical-stykket gjort klar til forestilling torsdag og fredag i denne uge.

- Det har været en fast tradition, at vi hvert år afholder noget musical. Før har vi købt et kendt stykke, men i en årrække har vi selv skrevet stykkerne, og det er gået ret godt, så det er det, vi gør igen i år, siger Mette Nielsen, der til dagligt underviser i matematik og gymnastik.

Hun er en af forfatterne bag stykkets grundfortælling, der centrerer sig om "drama, kærlighed og kendte personer", som hun udtrykker det. Titlen referer til dels en sang af Nik & Jay dels den danske tv-serie Lærkevej.

Annonce
Manuskriptet har eleverne først fået søndag eftermiddag, så det har været en kaotisk affære for skolens elever og lærere at nå at blive klar til torsdag og fredag. Foto: Jan Briks

Hele skolen igang

Eleverne har fået hele ugen fri fra skole til at hjælpes med at bringe musicalen til live. Nogle arbejder med musik, nogle med medie og lydeffekter, nogle med kostumer, nogle sørger for forplejning, og nogle arbejder med skuespil og dans.

Sidstnævnte har 16-årige Ida Lillesand Sørensen og hendes jævnaldrende klassekammerat, Wilhelm Palmann Jensen, været i gang med. De er begge skuespillere i stykket.

- Jeg kan rigtig godt lide sådan noget amatør-musical. Det er noget, vi gør meget i i min familie, siger Ida, der også synger i stykket. Wilhelm tager over:

- Jeg har aldrig spillet skuespil før. Men det er bare med at få så mange oplevelser med fra det her efterskoleår som muligt, så jeg har bare grebet chancen for at prøve noget nyt, siger han.

- Og det er jo supersjovt, siger Wilhelm Palmann Jensen, der godt kan mærke presset på skuespillerne op til premieren.

Den fede stemning

Men hvorfor sætte en hel undervisningsuge af til et sådan projekt?

- Man går jo på efterskole for netop at få sådan nogle oplevelser her. Og det giver eleverne noget, at de kan mærke, hvad man kan, når man løfter i flok. Det giver en følelse af at være en brik i noget større, siger Mette Nielsen.

Ida Lillesand Sørensen er enig:

- Der er bare en fed stemning. Og det, at vi ikke skal gå i skole, gør jo også, at man har ekstra overskud til at have det sjovt med hinanden. Og vi er sammen på kryds og tværs af klasser, så vi lærer også hinanden meget bedre at kende på hele skolen, siger hun.

Første forestilling er torsdag. Fredag køres der to forestillinger - og så er temaugen slut. Skolen har inviteret tidligere elever, folkeskoler og andre efterskoler til at overvære stykket.

- Vi regner med, at der kommer en 4-500 publikummer til hver forestilling, siger Mette Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce