Annonce
Struer

Efterlysning af tyve på Facebook deler vandene

Skal butikstyverier meldes til politiet, eller må butikkerne tage sagen i egen hånd? Arkivfoto: Bertrand Bechard
De sager, der har været i Struer om butikker, der i første omgang ikke har involveret politiet efter indbrud eller tyveri, har skabt debat på Dagbladets Facebook-side. For må de godt det, eller overskrider det retssikkerheden?

Struer: Må butikker og andre erhvervsdrivende tage sagen i egen hånd og efterlyse indbruds- eller butikstyve på Facebook? Eller skal de holde de sociale medier udenfor og i stedet kontakte politiet?

Det spurgte Dagbladet Struer læserne om på vores egen Facebook-side torsdag, og det var noget, som delte vandene og skabte debat. For der er mange nuancer i problemstillingen, mener flere læsere, der deltog i debatten i kommentarsporet.

- Farlig udvikling, mener brugeren Bo Bjerre Dam.

- Alle skal ikke løbe rundt og lege Laurids Betjent. Det har vi politiet til. Er der ikke ressourcer til arbejdet, er det de kære folkevalgte, der skal rettes henvendelse til. Politiet gør det, som politikerne giver dem mulighed for, skriver han.

Men det er ikke alle, der er enige med ham. Flere kommenterer med eksempler på situationer, hvor politiet ikke er rykket ud efter et opkald og skriver, hvorfor de synes, det er ok, at butikkerne ordner sagerne selv.

- Virksomhederne er nødt til at tænke ud af boksen og f.eks. lave efterlysninger på Facebook for at komme bare nogle af de tyverier, de er udsat for, til livs. Det er jo tydeligt, at det at foretage en anmeldelse af tyveri ofte kun er en formsag uden nogen opklaring i sigte, skriver Michael Eliassen og tilføjer, at politiet bør samarbejde med virksomhederne om at lave den slags Facebook-opslag mere hensigtsmæssigt, så uskyldige borgere ikke ender med at blive hængt ud.

At nogle butikker vælger at handle med efterlysninger på Facebook, mener nogle på Facebook-tråden er i stil med selvtægt, mens andre mener, at butikkerne kan være nødt til det, når politiet ikke prioriterer sagerne.

- I Danmark er politiet udøvende og domstolene dømmende magt, skriver Maria Jakobsen:

- Samarbejdsordninger må aldrig rykke ved den retssikkerhed, der ligger i det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce