Annonce
Kultur

Efterlysning af svendestykker gav spændende fund

I udstillingen finder man blandt andet en dør til en lastbil fremstillet af karetmager og karrosseribygger Kjeld Jensen. PR-foto
Frilandsmuseet Hjerl Hede åbnede 1. maj en ny særudstilling om håndværk med mange lånte svendestykker, som museet har fået på baggrund af efterlysning i Vinderup Avis.

Sevel: Enhver faglært håndværker kender det pres, det var, da han eller hun efter udstået læretid skulle dokumentere sin kunnen ved at udføre et svendestykke.

Frilandsmuseet Hjerl Hede har altid haft et godt øje til håndværk. Da det jo er et museum, har der været særlig fokus på uddøde eller døende fag som bødker, rebslager og skomager, hvor industrialiseringen for længst har taget over.

I år har Hjerl Hede imidlertid valgt at sætte spot på håndværk i almindelighed. I den forbindelse er det naturligt at sætte særlig spot på svendestykkerne, som gennem tiderne har været mønstereksempler på veludført håndværk.

1. maj åbnede en ny særudstilling om håndværk med mange lånte svendestykker.

Annonce
Kjeld Jensens svendebrev fra 1962. PR-foto

Plads til flere svendestykker

En efterlysning i Vinderup Avis efter svendestykker gav hurtigt stor respons.

- Der er heldigvis mange, der gemmer deres svendestykker. Svendestykkerne repræsenterer en milepæl i håndværkerens karriere, og det er meget forståeligt, at man ikke bare skiller sig af med det svendestykke, som man har kæmpet med, fortæller formidlingsinspektør Kira Jørstad Klinkby i en pressemeddelelse

Blandt de mere kuriøse eksempler på svendestykker nævner Kira Jørstad Klinkby, at museet har fået lov at låne en dør til en lastbil fremstillet af karetmager og karrosseribygger Kjeld Jensen som hans svendestykke i 1962. En model af en trappe fra 1928 og en kjole fra en dameskrædder. Det er for øvrigt eneste svendestykke lavet af en kvinde, så dem vil museet gerne have flere af.

Udstillingen kan ses til 30. november, og der kan indleveres svendeprøver til og med 1. juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce