Annonce
Ulfborg/Vemb

Efter seks års kamp: Bur-landmand har vundet principiel sag over skat

Landmand Ejvind Christiansen (t.h.) fra Bur har med hjælp fra rådgivere hos Sagro og direktør Palle Høj (t.v.) vundet principiel sag over Skat, som mente, at den ændre landmand kun havde et hobbylandbrug - og derfor skulle betale ekstra i skat. Pressefoto: Sagro
Pludselig mente Skat, at landmand Ejvind Christiansen efter 46 år kun havde et hobby-brug, og så skulle han betale ekstra i skat. Men nu har skatteankestyrelsen givet ham medhold, så han får 70.000 kroner tilbage.

BUR: Man skal ikke bare bøje nakken, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet af Skat.

Det har Ejvind Christiansen fra Bur, som har drevet landbrug i næsten 46 år, lært - men på den hårde måde og efter flere års kamp.

I 2013 karakteriserede Skat pludselig hans landbrug som hobby, så kan kom til at betale ekstra i skat. Nu seks år efter har Ejvind Christiansen med hjælp fra rådgiverne hos Sagro fået skatteankestyrelsens ord for, at hans 10 ammekøer og 15 kalve er at betragte som erhverv.

70-årige Ejvind Christiansen har drevet landbrug siden 1974 og skiftevis med kvæg og svin frem til 2006. Da sælger han gården til sønnen og flytter til en anden ejendom, hvor han har ammekøer til afgræsning af engarealer og desuden arbejdede hos Kaj Bech i Holstebro.

Syv år senere fik Ejvind Christiansen besked fra Skat om, at hans bedrift betragtes som hobbylandbrug i skatteårene 2011-2013.

Skat mener, at efterbetaling fra Danish Crown ikke kan tælle med i overskuddet, og deler driften op, så køerne blev betragtet som en hobby og kun udlejning af maskiner blev betragtet som et erhverv.

Efterbetalingen fra Danish Crown beskattes særskilt som anden personlig indkomst.

Ejvind Christiansen valgte at indbetale det beløb i restskat, som Skat krævede. Men sideløbende protesterer Sagros rådgivere Kirsten Kjeldal og Palle Høj mod Skats vurdering.

- Vi fandt det urimeligt, at den efterbetaling, som han fik fra Danish Crown blev trukket ud som noget, der ikke havde med bedriften af gøre. Det er jo meget normalt, at landmænd har flere aktiviteter for at få indtjening, siger direktør i SAGRO Regnskab, Palle Høj i en pressemeddelelse.

SKATs afgørelse fik medhold i sagen i først skatteankenævnet og siden indstillingen til landsskatteretten, mens Ejvind Christiansen drev gården videre med overskud år efter år, og uden at SKAT har indvendinger.

Annonce

Kovending i sagen

Sagro og Ejvind Christiansen blev i foråret kaldt til forhandling, og sagen havnede i skatteankestyrelsen.

- På det tidspunkt havde jeg vel nærmest opgivet, og tænkte at det kunne være lige meget, erkender Ejvind Christiansen.

Afgørelsen fra Skatteankestyrelsen er 23 sider fyldt med ord, men det afgørende er, at han vandt sagen.

- Det handler om cirka 70.000 kroner, så det havde vi jo nok klaret, og vi havde jo betalt restskatten. Men hvis jeg havde tabt, så var jeg stoppet med at være landmand, siger Ejvind Christiansen, som kalder det skammeligt, hvis det ikke skal være muligt at drive mindre deltidsbrug. Og oven i købet med afgræsning af engarealer til gavn for både miljø og biodiversitet.

Sagro har oplevet flere lignende sager, som Skat kalder hobbylandbrug, hvilket ofte umuliggør en lille bedrift. Og hvor Sagro har rådgivet landmænd.

- Det er fuldstændig uansvarligt at holde skatteydere hen så mange år, fra Skat dømmer dem for hobbybrug, og til Landsskatteretten giver skatteyder medhold i, at hans virksomhed drives erhvervsmæssigt og landbrugsfagligt korrekt, siger Palle Høj i pressemeddelelsen.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce