Annonce
Lemvig

Marius efter nederlag: - Jeg har ikke noget at være flov over

Marius Grønkjær klarede sig helt frem til finalen i talentkonkurrencen "All Together Now", men han kom tomhændet hjem. Pressefoto: Per Arnesen.
Men jeg fik da en masse reklame ud af det, vurderer Marius Grønkjær, der er klar til at tage ud og spille

Thyborøn: Det lykkedes ikke for Marius Grønkjær, der stammer fra Thyborøn, at nappe sejren i Kanal 5 talentkonkurrencen "All Together Now". Marius Grønkjær havde sunget sig videre helt frem til finalen, der blev afviklet fredag aften, men her blev han slået ud allerede i aftenens indledende runde.

- Jeg nåede ikke med i top 3. Der sad tre dygtige piger til sidst med over 90 point, og jeg fik godt 50 point, siger Marius Grønkjær.

Det har han længe vidst, for programmet blev ikke sendt direkte. Det er derimod optaget i forårsmånederne marts/april, men Marius Grønkjær havde skrevet under på, at han ikke ville røbe sin placering. Derfor vidste ingen, hvordan finalen sluttede inden den blev vist på tv fredag aften.

- Jo, min kæreste vidste det. Hun kunne selv regne det ud, for hun vidste, hvornår jeg kom hjem den dag, finalerunden blev optaget, siger Marius Grønkjær.

Han er dog ikke skuffet over, at han ikke vandt finalen.

- Jeg har ikke noget at være flov over. Jeg er stolt af min præstation, og jeg har fået en masse reklame ud af det for mig selv og min lille geschjæft, og det var målet, siger Marius Grønkjær.

Han er i forvejen godt kendt som musiker og har allerede en del job. Han blev landskendt allerede i 2006, da han fik en andenplads i TV2's talentkonkurrence "Scenen er din", og i 2014 deltog han i underholdningsprogrammet "Ekstra Nummer" på TV2 Charlie. Han har også været til optagelsesprøve til talentprogrammet "X-Factor", men uden at klare sig videre til de indledende boot-camps. Derfor nåede han dengang ikke frem på skærmen. Til gengæld havde han ikke planer om at melde sig til "All Together Now", inden han en dag blev kontaktet af en caster fra programmet og spurgt, om han havde lyst til at medvirke.

- Det er jo ekstra sjovt, når det er en caster, der kontakter mig. Det er jo en form for kvalitetsstempel, når de har bemærket dig, så jeg accepterede. Jeg synes, den slags er sjovt, så jeg vil ikke afvise, jeg vil gøre det igen, men det skal føles rigtigt med tid, sted og program samt hvor, du er i dit liv, siger Marius Grønkjær.

I fredags sang Marius Grønkjær om hovedpræmien på 100.000 kroner, men han kom tomhændet hjem til Holstebro, hvor han bor i dag. Til gengæld håber han, at hans medvirken vil give sig udslag på anden vis.

- Det er svært at vide, om jeg får flere jobs på grund af min medvirken, men jeg kan da se på kommentarer på Facebook, at det giver meget omtalte at være med i sådan noget. Derfor er det en reklame for sig selv, det er svært at betale sig fra. Og samtidigt får man en god oplevelse ud af det, siger Marius Grønkjær.

Han så i øvrigt ikke selv finalen på tv fredag aften.

- Nej, jeg var ude at spille, men jeg har optaget det. Jeg har nemlig ikke set det på forhånd, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce