Annonce
Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Peter Vestergaard (R), formand for Struer Kommunes børne- og uddannelsesudvalg. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Der er ikke nogen budgetaftale endnu, men de økonomiske drøftelser har været gode, lyder det fra udvalgsformand efter budgetseminar.

Struer: Byrådsmedlemmerne i Struer har torsdag og fredag været samlet til budgetseminar i et forsøg på at blive enige om det kommunale budget for de kommende år.

Der er endnu ikke indgået nogen aftale - intet er skrevet under - men økonomien er blevet drøftet, og det har været nogle gode drøftelser, lyder det fra formand for børne- og uddannelsesudvalget Peter Vestergaard (R).

Han og hans udvalg har selv et af de store punkter med til forhandlingerne - Struer Kommunes helhedsplan for 0 til 18-års området.

- Der er ikke nogen aftale endnu, men det har været et fornuftigt budgetseminar, og min fornemmelse er, at der er stor opbakning til helhedsplanen, fortæller Peter Vestergaard og uddyber:

- Min forventning er dog, at vi udskyder spor tre (i helhedsplanen, som omhandler de unge, red.), så vi har et år mere at arbejde i.

Annonce

10. klasse er væk

Hvis politikerne bliver enige om det, vil eksempelvis spørgsmålet om, hvordan og ikke mindst hvor Ungdomsskolen Struer skal være i fremtiden, blive skudt til hjørne.

- Vi skal have nogle flere drøftelser af, hvad vi tænker omkring ungdomsskolen i Struer Kommune. Hvad skal den indeholde, hvordan skal den organiseres, og hvor skal den være, siger Peter Vestergaard og understreger igen, at intet jo endnu er hugget i sten.

Spørgsmålet om 10. klasse på Struer Statsgymnasium eller ej er dog pillet ud af helhedsplanen, så hvordan fremtiden kommer til at se ud der, bliver i første omgang op til en forhandling mellem Struer Kommune og Struer Statsgymnasium.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce