Annonce
Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Mikkel Lehmann holder sabbatår, hvor han bruger størstedelen af tiden på at træne triatlon. Foto: Morten Stricker
Triatleten Mikkel Lehmann har gang i noget af en kometkarriere. I sin blot anden halve ironman kvalificerede han sig til VM, som bliver afholdt i Frankrig til september.

Mejrup: Det hele begyndte med, at Mikkel Lehmann havde en lærer, som havde gennemført en hel ironman på Hawaii.

For selvom Mikkel Lehmann altid havde været en aktiv dreng, lå det måske ikke lige i kortene, at han skulle kaste sig over ironman-distancerne.

- Men det lød simpelthen så fedt, og jeg så en video derfra. Så var jeg helt grebet, siger Mikkel Lehmann.

Med en færdiggjort studentereksamen sidste sommer, så har der været tid til at give træningen en skalle i sabbatåret, og det gav pote for nogle uger siden.

For i sin blot anden konkurrence på den halve ironman-distance i Norge gjorde den 21-årige det så godt, at han fik en billet til VM i franske Nice, som afholdes i begyndelsen af september.

- Det er ret vildt. Jeg glæder mig virkelig meget, og det var ikke ligefrem noget, jeg havde regnet med. Det er verdens bedste jeg skal op imod, men jeg håber, at jeg gør det godt i min egen aldersklasse, som er dem mellem 18-24 år, siger Mikkel Lehmann, som ikke har nogen forhåbning om at blive hverken nummer 1, 2 eller 3, selvom vindermentaliteten er stor.

Annonce

Jeg tænker bare på, at alle de træningstimer ikke skal være spildt. Jeg kan ikke få mig selv til at gå ned i tempo, og når det gør allermest ondt, så tænker jeg bare på en lækker strand, en romkugle eller en anden form for belønning, når jeg er færdig.

Mikkel Lehmann, triatlet.

En livsstil

Hvis man vil være triatlet på det niveau, som Mikkel Lehmann er på vej mod, så skal der prioriteres. Det kan eksempelvis være ved at tage en vand i stedet for en øl, når man er med vennerne i byen, eller ved at skrue godt og grundigt ned for de søde sager i kosten.

Heldigvis så støtter familien i den grad den ambitiøse triatlet, som har fuld opbakning hjemmefra.

- Vi synes, at det er virkelig fedt, at han går så meget op i det. Vi hjælper ham alt det vi kan, om så det er ved at være vandbærer eller løse praktiske opgaver for ham, så gør vi gladeligt det, siger Ulla Jørgensen, som er mor til Mikkel.

Familien havde oprindeligt nogle andre planer i sommerferien, men da Mikkels navn blev råbt op, og han havde fået en plads til VM i Frankrig, ændrede det sig, og nu går sommerferien i stedet til Nice, hvor de tager nogle dage i kystbyen, inden løbet går i gang.

- Så kan vi også lige nå og nyde det, og Mikkel kan vænne sig til omgivelserne. Vi kan ligeså godt gøre en tur ud af det, siger Ulla Jørgensen.

For det bliver noget andet, end Mikkel Lehmann har prøvet. Det bliver et løb med massiv varme, stor medieopmærksomhed og en benhård konkurrence.

Vaskemaskinen

En benhård konkurrence, som blandt andet gør sig gældende i den første disciplin ved VM. Svømning.

For der er nok få sportsbegivenheder, som er så kaotiske som svømningen til en ironman.

- Folk hiver og flår i hinanden, og så er der nogen som lægger sig lige bag ens ben, så det bliver helt sikkert også en oplevelse, siger Mikkel Lehmann, som samtidig forklarer, at det er derfor, det bliver kaldt for "en tur i vaskemaskinen".

Han er dog langt fra bange for at blive krøllet i vaskemaskinen, og han er overbevist om, at han nok skal få en god oplevelse i Nice.

For når man kommer helt derud, hvor det gør så ondt, at det gennemsnitlige menneske har svært ved at tænke på andet end smerten, har Mikkel Lehmann en evne til at blive ved.

- Jeg tænker bare på, at alle de træningstimer ikke skal være spildt. Jeg kan ikke få mig selv til at gå ned i tempo, og når det gør allermest ondt, så tænker jeg bare på en lækker strand, en romkugle eller en anden form for belønning, når jeg er færdig, siger Mikkel Lehmann, som samtidig erkender, at han nok er lidt stædig.

Den bemærkning får et nik og et ja fra mor Ulla, som sammen med Mikkels far, René, glæder sig til at følge løbet i Nice. Det bliver fulgt ved hjælp af telefonen, hvor de via GPS kan følge hvordan det går for sønnike igennem hele løbet. Mikkel selv får ingen meldinger om tider, så han må i stedet mærke ud fra sine fornemmelser og omgivelser hvordan det går.

Mikkel Lehmann konkurrer på den halve ironman-distance, som består af 1,9 kilometer svømning, 90 kilometer cykling og 21,1 kilometer løb. Foto: Morten Stricker

Drømmer om Hawaii

Det er ikke omkostningsfrit at være triatlet på højt niveau.

Udstyret skal være i orden, og man skal gerne have de hurtigste hjul, det mest komfortable og aerodynamiske tøj og diverse andet udstyr. Det kan hurtigt løbe op i 50.000 kroner, og derfor så håber Mikkel Lehmann også på lidt længere sigt, at han kan få nogle sponsorer med på vognen.

- Det er klart, at når man bliver bedre, så går man endnu mere op i udstyret. På topniveauet er det de små marginaler som gør forskellen, og her spiller udstyret en stor rolle, siger Mikkel Lehmann.

I øjeblikket finansierer han sin triatlet-karriere ved at arbejde i den lokale brugs, og derved spare penge op til at få bedre og bedre udstyr. Han må dog til tider være kreativ for at opnå de bedste træningsfaciliteter. Eksempelvis så forsøger han at vænne sig til varmen, ved at sætte sig ud under plastik-halvtaget på de solrige dage på sin motionscykel. For ham handler træningen om det lange seje træk og ikke kun VM til september.

For selvom det er en stor milepæl at være udtaget til VM, så har han i den grad mod på mere, og den ultimative drøm ligger der, hvor inspirationen kom fra i første omgang. Den fulde ironman-distance på Hawaii.

- Det ville være det ypperste. Det er et specielt løb, hvor der er fantastisk flotte rammer, og det ville være kæmpe stort at gennemføre den. Jeg har set videoer, hvor deltagerne kommer i mål på Hawaii, og der så står en mand ved målstregen og siger "Now you're an ironman" (Nu er du en ironman, red). Det ville være fantastisk at prøve, siger Mikkel Lehmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce