Annonce
Holstebro

Efter angreb: Heste forsvinder ikke bare - men det er to ponyer ikke desto mindre

Hvis det viser sig at være ulven, der har angrebet ponyer i weekenden, så er det første gang, det er sket i Danmark. Sidste år fandt Jørgen Blazejewicz (til højre) også døde heste, men dengang gik han ikke ud med nyheden, fordi mistanken ikke entydigt pegede mod ulven.Arkivfoto: Morten Stricker
Det var shetlandsponyer, som i weekend blev dræbt eller nu er forsvundet. De små heste er ikke meget større end får, så kunne man ikke have forudset, at de ville være et oplagt bytte?

Vind: Der er stadig ingen spor efter to ponyer oven på weekendens angreb, der endte med at tage livet af tre andre heste.

Det undrer ponyernes ejer, Jørgen Blazejewicz.

- De er hverken fundet døde eller i live. Heste forsvinder ikke bare ud i den blå luft i Danmark. På et eller andet tidspunkt burde der komme nogen og fortælle, at de har set dem. Desuden ligner det ikke heste bare at stikke af. De er i stedet rigtig gode til at komme tilbage; bedre end andre kreaturer. Tag fårene for eksempel: De laver bare en ny flok, det sted de er, siger han.

Jørgen Blazejewicz har endnu ikke, trods ihærdig søgen, fundet ponyerne og aner ikke om de kan ligge skambidte eller døde et sted.

I alt 12 shetlandsponyer stod i en indhegning med nethegn og en el-tråd i toppen, som natten mellem fredag og lørdag blevet angrebet af det, som en DNA-prøve om fem til seks uger kan fastslå identiteten af. Selv er Jørgen Blazejewicz ikke i tvivl om, at det er ulvens værk, bedømt på fremgangsmåden med bid i øvre bagben, forben og struben.

Annonce

Få muligheder

Kunne du ikke have sagt dig selv, at ponyer (bliver omkring én meter høje), der ikke bliver meget højere end får, også ville være et oplagt bytte?

- Det kan man sagtens sige - nu. Men først forsøgte vi os altså med får på det areal, så hopper, og siden hingste. Mulighederne for naturpleje begynder at snævre ind, siger Jørgen Blazejewicz,

Naturpleje udgør omkring 25-30 procent af hans samlede indtægter.

- Så godt går det heller ikke landbruget, at det bare er et område, jeg vil sløjfe, erkender han og tilføjer, at naturplejen kan klares over tre måneder om sommeren, men den gode naturpleje opnås om vinteren, hvor dyrene kan komme helt i bund. Skal der flyttes med dyrene, eller skal de opstaldes, så ryger enhver fortjeneste.

- En sidste mulighed kunne være at sætte store, robuste og stærke kreaturer ud i det område - kvier og stude som ingen kalve har, spekulerer Jørgen Blazejewicz.

Kunne han ikke bare have sat ulvesikret hegn op? Hidtil har et tilskud kun været tiltænkt får og geder.

- Så det er et tveægget sværd, for samtidig påtager man sig også vedligeholdelsen. I løbet af to-tre år vil den koste mere i tid, end det koster at sætte hegnet op. Der er desuden flere heste end får, og det er urealistisk at skulle hegne hele Vestjylland ind.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce