Annonce
Navne

Efter 41 år i Californien: Jeg savner det danske vejr

Området, Inger Søndergaard Burgess bor i, er landbrugsland. Men der er også masser af skøn natur og flere store nationalparker tæt på. Privatfoto
For 75-årige Inger Søndergaard Burgess er Californien "hjemme". Hun har boet i den amerikanske stat i 41 år, og det er der, hendes mand, børn og børnebørn bor. Alligevel går turen hvert andet år til Danmark, Ulfborg og Vedersø Klit.
Annonce

Californien: Inger Søndergaard Burgess' far overvejede i sin ungdom at emigrere til USA. men det blev aldrig rigtigt til noget. Han blev i stedet hjemme i Ulfborg og stiftede familie.

I stedet var det børnene, der arvede rejselysten og gjorde noget ved den. To af Ingers brødre boede på forskellige tidspunkter uden for Danmark, og i 1961 var det hendes egen tur til at vinke farvel til Ulfborg.  Først tog hun en pharmakonomuddannelse og arbejdede på apotek i Danmark, men i slutningen af 1960'erne rejste hun til USA som aupair for fire børn i en mindre by, få kilometer nord for den mexikanske grænse.

Californien og corona

I USA er der, ifølge tal fra den 4. januar 2021, registreret 21.353.051 tilfælde af coronasmittede (for staten Californien alene er tallet 2.464.237).

Der har i USA været 362.123 corona-relaterede dødsfald (for staten Californien er tallet 26.997).

Der bor knap 40 millioner mennesker i Californien.

Hun kom tilbage til Danmark i 70'erne, hvor hun blandt andet arbejdede for Novo Nordisk, men i 1979 vendte hun tilbage til Californien, hvor hun nu har boet i 41 år.

- Jeg har desværre ikke familie eller venner i Ulfborg mere. Men vi er i Danmark hvert andet år, og turen går altid til Ulfborg alligevel. Vi har også i årenes løb lejet sommerhus i Vedersø Klit mange gange, fortæller den nu 75-årige Inger Søndergaard Burgess.

Annonce

Stort landbrugsområde

Hvorfor vendte du tilbage til Californien i '79?

- Jeg var gift med en amerikaner og havde en søn på otte år. Vi havde boet i Danmark i nogle år, men besluttede os for, at det ville nok være bedre at vende tilbage hertil. Min mand studerede på Aarhus Universitet en overgang, men havde svært ved at finde sig til rette på lang sigt, fortæller Inger, der i USA har arbejdet på et hospitalsapotek.

- Og jeg har også arbejdet som repræsentant for medicinalfirmaet GlaxoSmithKline i 25 år, men er nu pensioneret.

- Vi er utroligt afhængige af smeltevand fra bjergene om sommeren. Jeg kan godt savne dansk regnvejr, siger Inger Søndergaard Burgess. Privatfoto

Hendes mand, Stephen, arbejdede også i mange år i medicinalbranchen, blandt andet hos Novo Nordisk USA. I dag er han pensioneret, men arbejder deltid som ejendomsmægler.

- Stephen taler stadig fint dansk, og føler sig rigtigt godt hjemme i Danmark, når vi er på besøg, siger Inger.

Parret slog sig ned i Californien, nærmere bestemt i byen Visalia, der har omkring 140.000 indbyggere. Byen ligger inden i landet, nogenlunde midt imellem San Francisco og Los Angeles (370 kilometer sydøst for San Francisco og 310 kilometer nord for Los Angeles, red.)

- Vi bor i et enormt landbrugsområde, der egentlig strækker sig fra Sacramento til den mexikanske grænse. Foruden store kvægfarme dyrkes her grønsager, frugt, nødder, og majs, og alle kornarter. I politisk henseende er der republikansk flertal, men det ændrer sig år for år. Der bor mange emigranter af mexikansk, mellem- og sydamerikansk afstamning, og mange af dem stemmer demokratisk, fortæller Inger Søndergaard Burgess.

Annonce

Adskillelse fra familie det værste

Inger er ikke dybt imponeret over Trump-administrationens håndtering af corona-krisen.

- Tryg? Nej, det er jeg da langt fra! Den nuværende administration i Washington handlede alt for sent, beordrede hver stat til selv at tage stilling til, hvordan de skulle gribe sagen an, og påstod at det bare var almindelig influenza, hvilket har forårsaget totalt virvar, og utallige syge og døde, siger hun og fortsætter:

- Da jeg er pensioneret, har corona-pandemien mest haft indflydelse på min sociale adfærd. Især har adskillelse fra familien været vanskelig. Jeg har to sønner og fire børnebørn, som vi kun har set et par gange i årets løb. Heldigvis benytter vi os ivrigt af facetime, zoom og lignende.

Inger med ægtemanden Stephen, hunden samt et af børnebørnene foran huset i Visalia. Privatfoto

Hendes ældste søn hedder Lars og bor i Silicon Valley. Den yngste søn, Niels, bor i samme by som sine forældre med sin kone og to børn.

- Og den næste generation bibeholder danske navne. Niels' sønner hedder Carsten og Magnus, mens Lars har en søn, der hedder Mads, og en datter, der hedder Anika, fortæller Inger.


Vi er alle meget afhængige af smeltevand fra bjergene om sommeren, hvor vandet når ned til os i dalen gennem kanaler og floder. Der er to sæsoner for appelsinhøst - juni og december. Om sommeren ser vi ingen regn mellem april og oktober, så du forstår sikkert, hvorfor jeg savner det danske vejr?


Børnebørnene er blevet undervist via computeren, for det meste via Zoom, siden marts 2020.

- Skolerne både her og i Silicon Valley har simpelthen været lukkede under hele pandemien. Min ældste søn er gymnasielærer og underviser eleverne via nettet hver dag. Mine børnebørn klarer sig godt, men de savner deres lærere og venner, siger Inger.

Annonce

Kan godt savne dansk regn

Heldigvis har Inger og hendes familie mulighed for at komme ud i naturen. De bor tæt på flere nationalparker og statsparker - blandt andet Yosemite og Sequoia - så de kan nyde udendørslivet både i bjergene og langs Stillehavskysten.

- Vi har boet næste 40 år i det samme hus. Det var nyt, da vi flyttede ind. Det er et parcelhus, der ligger i et stille kvarter, men som alligevel er tæt på forretninger og skoler. Der er en plæne og træer i forhaven, mens baghaven er meget privat med stor veranda, træer, blandt andet citron og appelsin, samt blomster. Og vi har en swimmingpool, som især børnebørnene har meget glæde af, når de er på besøg, beskriver Inger Søndergaard Burgess.

- I foråret kan man se uendelige marker med blomstrende nødde- og frugttræer, fortæller Inger, der her har fotograferet nogle af dem til Dagbladet. Privatfoto

Klimaet er meget anderledes end i Danmark. Det er meget varmt om sommeren, med temperaturer over 40 grader de fleste dage. Om vinteren er det mildt, og hvis man er heldig, regner det ind imellem.

- Vi er alle meget afhængige af smeltevand fra bjergene om sommeren, hvor vandet når ned til os i dalen gennem kanaler og floder. Der er to sæsoner for appelsinhøst - juni og december. Om sommeren ser vi ingen regn mellem april og oktober, så du forstår sikkert, hvorfor jeg savner det danske vejr?, spørger Inger - og så er det jo, at man tænker på alle de gange, man har forbandet det evindelige danske regnvejr!

Efter Ingers mening er foråret den bedste tid.

- Så kan man se uendelige marker med blomstrende nødde- og frugttræer. Der dyrkes også vindruer, både til hedvine og til lige at spise. Vi har selv et par vinranker i haven, siger hun.

Annonce

Den fælles indsats

Med foråret er der forhåbentlig også lys for enden af tunnelen, når det gælder pandemien. Alligevel er Inger lidt bekymret for fremtiden.

- Ja, på flere måder. Selvom vi nu snart kan blive vaccineret mod Covid-19, venter der utvivlsomt nye virusser i fremtiden. Jeg tænker mest på, hvordan mine børn og børnebørn vil blive påvirket, siger hun.

I Inger og Stephens baghave er der både citron- og appelsintræer samt blomster. Så der trives dyrelivet også, blandt andet kolibrier. Her er det en kolibri-feeder, en anordning med saftevand, hvor kolibrierne som de eneste fugle har tynde nok næb til at nå ned til saften.Privatfoto

Tror du, at corona-pandemien vil få en varig effekt på verden?

- Absolut! Udover de tragiske tab af menneskeliv vil verdens økonomi blive enormt presset. Klodens klimakrise vil jo nok spille den vigtigste rolle med hensyn til, hvordan vi skal overleve på denne planet, mener Inger Søndergaard Burgess.

Hverken hun eller hendes familie har været ramt af corona, så den værste konsekvens har været, at Inger og Stephen måtte aflyse en rejsen tur til Danmark og England i juli. De skulle have været til familietræf i Kerteminde.

Er der noget positivt at sige om livet under corona?

- Ikke meget, men måske har denne globale krise gjort nogle mennesker mere opmærksomme på, hvor sårbare vi alle er. Forhåbentlig vil menneskeheden i fremtiden lægge egoismen til side til fordel for fælles indsats. Man har lov at håbe, ikke?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce