Annonce
Lemvig

Efterårsmarked med fuldt hus

Arbejdsgruppen fra Dansk Husflid sammen med Kirsten Carstensen fra Kabbel med hundehvalpen Asta er ved at gøre klar til årets Efterårsmarked. Foto: Lars Kamstrup
Dansk Husflid Lemvig og Kabbel inviterer igen til Efterårsmarked i efterårsferien

Nørlem: Det efterhånden traditionsrige Efterårsmarked på hovedgården Kabbel trækker normalt et stort tal besøgende, og arrangørerne håber også i år, at der vil komme et firecifret besøgstal i de tre dage, markedet varer.

Det er - også som sædvanligt - torsdag til lørdag i skolernes efterårsferie, og det vil sige 17.-19. oktober i år.

Det er Dansk Husflid, som i samarbejde med Kabbel arrangerer Efterårsmarked. Hestestalden og Jægerstuen på Kabbel fyldes op med de cirka 22 udstillere, som giver de fineste eksempler på håndens arbejde. Næsten alle former for husflid og kunsthåndværk er repræsenteret, og det vil sige ting drejet i træ, børstenbinder, pileflet, glas, strik, filt, fotokunst, læderarbejde, væv, smykker i sølv, papirkunst og keramik. Udstillerne er for de flestes vedkommende gengangere fra tidligere år, da det er populært at udstille i Efterårsmarked. men der er også enkelte nye, der har presset sig ind. Der er som altid fuldt hus blandt udstillerne, så der er noget at se på for gæsterne.

I gården vil der være besøg af smeden, som viser sine evner. Han har sin hustru med, som viser tøj og skotøj, og der vil være forskelligt at købe som for eksempel læderting. Der vil også være salg af økologiske grøntsager og ting i beton til haven.

Kirsten Carstensen vil hver dag klokken 13.00 give en historisk rundvisning på Kabbel, hvor hun vil fortælle om stedets historie. Og 14.30 hver dag vil Hanne Frandsen fortælle om livet i et skomagerhjem i middelalderen.

Der vil være salg af kaffe og kage i caféen.

Annonce
Efterårsmarked på Kabbel Hovedgård trækker normalt rigtig mange mennesker. Arkivfoto.
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce