Annonce
Danmark

EDC-formand går til kamp mod udskældte gigantmaster: Kabler skal graves ned på elforbrugernes regning

700 borgere vil blive berørt af den 175 kilometer-lange højspændingsforbindelse, som Energinet planlægger at opføre gennem store dele af Vestjylland. Nu foreslår EDC at oprette en fond, så elkabler kan graves ned i jorden i stedet. Arkivfoto: Torben Glyum
EDC-formand mener, han har fundet en model til at undgå de omstridte gigantmaster, der skal pløje gennem landskabet i flere Syd- og Sønderjyske kommuner. Han foreslår at oprette en fond, der skal finansiere, at el-kablerne i stedet graves ned i jorden. Ifølge formanden skal regningen betales af elforbrugerne selv.

Forslag: Ejendomsmæglerkæden EDC melder sig nu i koret af modstandere mod de hundredevis af 400-kilovolt højspændingsmaster, som Energinet har planer om at opstille gennem store dele af Vestjylland for at lede strøm mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

- Man ødelægger naturværdien i områderne enormt meget ved at opføre de her master, ligesom det også går hårdt ud over livskvaliteten hos de borgere, der kommer til at blive naboer til dem, siger Poul Erik Bech, der er formand i EDC.

Derfor forslår formanden nu, at der oprettes en fond, der kan finansiere, at kablerne i stedet bliver gravet ned i jorden. Og det er elforbrugerne, der kommer til at bidrage til fonden. Forslaget går nemlig på, at alle elforbrugere fremover skal betale en afgift på en øre pr. kWh. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på cirka 45 kroner.

- Det er en samfundsopgave at sikre, at vi ikke lader nogle borgere i stikken, fordi vi er tvunget til at føre strøm over lange afstande. Vi skal være solidariske med hinanden, selvom langt fra alle bliver berørt af problemet. Det kan sammenlignes med stormflodsafgiften, som de fleste jo også velvilligt betaler, siger formanden.

Annonce

Sagen kort

  • Energinet ønsker at føre en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup og ned gennem det østlige Ribe til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.
  • De 35 meter høje master skal føres gennem landskabet på stort set hele strækningen og dermed udbygge det danske eltransmissionsnet.
  • Projektet er den del af den grønne omstilling, som Danmark og resten er Europa er midt i, som giver behov for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.
  • 15 procent af ruten på i alt 170 kilometer skal ifølge Energinet graves ned i jorden. De resterende 145 kilometer skal føres via elmaster i luften.
  • 700 borgere har fået besked om, at de bliver direkte berørt af den nye forbindelse.
  • 380 boligejere bor så tæt på den kommende højspændingsforbindelse, at de står til erstatning.

Dyrere løsning

EDC-formanden mener, at elkabler i jorden på lang sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering. Alligevel mener EDC-formanden, at el-kabler i jorden på længere sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering.

- For de berørte borgere vil masterne blive et enormt forstyrrende element i hverdagen, og det vil føre til erstatningssager, udgifter til advokater og ekspropriation. Det er ikke den billigste løsning fra starten, men på længere sigt kan der være mange penge at spare, siger Poul Erik Bech. Hvis elforbrugerne fremover skal betale den foreslåede afgift, vil det give et tilskud til projektet på cirka 325 millioner om året. Det er dog langt fra nok til at få gravet alle kabler ned. EDC-formanden tror dog på, at stigende elforbrug blandt borgerne hurtigt vil få fonden til at stige.

- Den her afgift skal ses som en løbende foranstaltning over flere år, som der skal betales til, indtil de sidste kabler er lagt i jorden, siger Poul Erik Bech.

Beskedent beløb

Hos EDC tvivler man ikke på, at elforbrugerne vil være villige til at punge ud, så man kan undgå at skæmme landskabet med 35 meter høje højspændingsmaster.

- Det tror jeg fuldt og fast på. Det er et beskedent beløb, som gør, at vi fremstår solidariske og ikke marginaliserer grupper i samfundet.

Du er jo selv oprindeligt fra Varde, som er et af de områder, der bliver påvirket af højspændingsmasterne. Er det derfor, du har interesse I at gå ind i sagen?

- Nej. Jeg ville have gjort det samme, hvis det foregik på Sjælland.

Poul Erik Bech ser nu frem til, hvordan foreslaget vil blive modtaget fra politisk side.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce