Annonce
Struer

- Du har et stort overtal af unge mænd, som bare sidder og kukkelurer og kigger på hinanden, mens kvinderne rejser væk for at tage en uddannelse

Aydin Soei var tirsdag at finde på Struer Statsgymnasium, hvor han blandt andet fortalte om bandemiljøet i København. Foto: Johan Gadegaard
Sociolog, forfatter og journalist Aydin Soei var tidligere på ugen på visit i Struer, hvor han skulle tale til de unge, samfundsinteresserede på gymnasiet.

Struer: Aydin Soei besøgte tirsdag i denne uge Struer for første gang i sit liv. Han er sociolog, forfatter og journalist og var inviteret til at komme og holde foredrag for samfundsfagseleverne på Struer Statsgymnasium.

Han skulle tale om med/modborgerskab, radikalisering, bandefællesskaber og integration, og det gjorde han i godt en time, hvorefter eleverne kunne stille spørgsmål.

- Jeg synes, det var et godt foredag. Det var en god måde at få et lidt bedre indblik i og en lidt større forståelse for det, selv om det jo ikke er noget, der er super aktuelt herovre, hvor vi bor, sagde Søren Sloth, der er 18 år og fra Lomborg, efterfølgende.

- Det er noget, man hører om især ovre fra Københavnsområdet, tilføjede den unge HF-elev.

Direkte adspurgt kunne Aydin Soei dog sagtens sætte problematikkerne, han taler om, ind i en meget nær sammenhæng, når vi for eksempel taler Nordvestjylland.

- Jeg synes faktisk, der er nogle meget klare paralleller mellem den måde, nogle af de her udsatte boligområder bliver omtalt på som huller i danmarkskortet og nogle af de landdistriktsområder, der er blevet omtalt som den rådne banan og udkantsdanmark, siger han:

- Der er områder i landet, hvor folk har lavere indtægt, og hvor nogle går i stå efter folkeskoletiden, men det er bare som om, man i alle områder har behov for at betegne nogle, der bor i bestemte kvarterer og områder, som mindreværdige.

Det er i hvert fald en af de oplevelser, Aydin Soei har haft, når han har rejst rundt i landet og talt.

Annonce

Jeg synes faktisk, der er nogle meget klare paralleller mellem den måde, nogle af de her udsatte boligområder bliver omtalt på som huller i danmarkskortet og nogle af de landdistriktsområder, der er blevet omtalt som den rådne banan og udkantsdanmark.

Aydin Soei, sociolog på besøg i Struer

Socialt isoleret

Disse nogle, som ifølge sociologen får mærkaten "mindreværdige", skal kæmpe hårdere end andre for at blive en del af det rigtige fællesskab.

De lærer ikke fra barnsben koderne for, hvordan man lettest og bedst muligt gebærder sig i samfundet.

- Mange af dem i landdistrikterne, der bliver omtalt som den rådne banan, føler, at de skal betale et ekstra gebyr, fordi der er nogle fordomme om, hvad de er for nogle størrelser, siger Aydin Soei. Sociologen trækker nu igen en parallel til de unge rødder i de udsatte boligområder.

- Hvis du tager nogle af de landdistrikter, hvor der ikke er uddannelsesinstitutioner i nærheden og ingen gode jobmuligheder, så er der jo nogle af de unge mænd, som føler, de bliver ladt tilbage og ikke får taget en uddannelse efter folkeskoletiden, siger han:

- Dem kan du godt sammenligne med de unge mænd, der bliver ladt tilbage i de udsatte boligområder, og som heller ikke får taget en uddannelse og ikke kommer i job.

Aydin Soeis bud er faktisk, at udfordringen på mange punkter er større i landdistrikterne, fordi kvinderne forsvinder.

- Du er også udfordret af, at det er svært at finde kærligheden, hvor du i de store byer måske bor i et udfordret område, men du er i nærheden af byen. Du er ikke socialt isoleret. Her oplever man, at folk rejser væk. Der er en fysisk rejse, som du ikke er en del af, siger han og tilføjer:

- Du har et stort overtal af unge mænd, som bare sidder og kukkelurer og kigger på hinanden, mens kvinderne rejser væk for at tage en uddannelse.

Et los i røven

Men hvad er det så, man ifølge Aydin Soei skal kigge efter, hvis man skal imødegå den udvikling.

- Vi kan se, at de skoler, hvor man taber flest drenge især, er der, hvor der er et stort antal elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og hvis du på skoler kan se, at der opstår en gruppedynamik og en kultur blandt drengene, hvor man tager afstand fra skolens boglige værdier og lærerne, så skal man jo arbejde med den gruppe.

Dette sker ifølge sociologen ofte først for alvor i udskolingen, hvor det begynder at brænde på med karaktererne.

- Der, hvor vi kan se, at de sociale afstande bliver forstærket mellem elever, er faktisk mellem 3. og 7. klasse, og det, mener jeg, man er lidt blind for i dag. Der kan man sagtens være meget mere opmærksom, og det gælder både på landdistriktsskoler og skoler i udsatte boligområder.

Grundlæggende mener Aydin Soei, at vi som samfund ville kunne nå længere ved at få kigget på, hvordan vi sørger for, at flest muligt trives og bliver en del af fællesskabet, og det gælder altså også dem, der ikke begår kriminalitet i for eksempel en bande nær hovedstaden.

Som han ser det, kan man enten tiltrække uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser eller simpelthen sørge for at give de her drenge "et los i røven" og få dem videre.

- Der bliver færre og færre ufaglærte job til mænd, så risikoen for at havne på bunden af samfundet bliver bare større. Uddannelse er lig med status i dag, siger Aydin Soei.

Der blev både lyttet og stillet spørgsmål tirsdag middag på Statsgymnasiet i Struer. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce