x
Annonce
Erhverv

DSB bruger hjælpepakke og sender 1750 ansatte hjem med løn

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Cirka 400 af de hjemsendte er ansat i DSB's kiosker, mens resten er fundet i produktionen og administrationen.

DSB sender cirka 1750 medarbejdere hjem med løn via regeringens hjælpepakke.

Det oplyser DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen, til Ekstra Bladet.

- Vi har set et massivt fald i antallet af kunder, så vi nu har noget, der ligner 15 procent af vores normale antal kunder. Og det betyder, at der er ikke behov for den kapacitet, vi normalt har.

- Efter aftale med regeringen har vi derfor lavet en justeret køreplan, der i runde tal betyder, at vi kommer til at køre 50 procent af en normal køreplan, siger Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Omkring 400 af de berørte medarbejdere er ansat i DSB's kiosker, mens resten er fundet i produktionen og administrationen.

Onsdag åbnede Erhvervsstyrelsen for ansøgninger fra virksomheder, som vil bruge regeringens hjælpepakke om lønkompensation. På de første 24 timer havde 4690 virksomheder ansøgt.

Lønkompensation gælder for virksomheder, som er hårdt ramt af situationen omkring coronavirus, og som står over for at skulle fyre 30 procent af staben eller flere end 50 ansatte.

Ordningen betyder, at virksomheder kan sende ansatte hjem, og at staten går ind og dækker en del af lønnen.

Sidste år havde DSB en omsætning på 5,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en daglig omsætning på 14,8 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.

Siden mandag har DSB kørt med en reduceret køreplan, som gradvist er blevet rullet ud. Blandt andet kører næsten alle S-togslinjer kun med tog hvert 20. minut.

De færre tog skyldes, at der er færre passagerer på grund af risikoen for smitte med coronavirus, og at DSB vil stå mere robust overfor sygemeldinger blandt personalet.

/ritzau/

Ekstra Bladets artikel om hjemsendte
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce