Annonce
Holstebro

Dropper at lukke øjenafdeling om aftenen og natten

Vi frygter, at vi bliver en svingdørsafdeling med stor udskiftning af personale, og at forslaget om at neddrosle afdelingen vil medføre opsigelser fra afdelingslæger, skriver medarbejderne på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus i et høringssvar. Arkivfoto.
Regionen dropper nu deres plan om at lukke for akutte patienter på øjenafdelingen i Holstebro efter klokken 18. Patienter skulle være kørt til Aarhus.

Holstebro: Det kunne have haft store konsekvenser for patienterne på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus, hvis regionen havde haft held til at komme igennem med en ny struktur på øjenområdet.

Planen var at lukke for indtaget af akutte patienter efter klokken 18 og frem til næste morgen klokken 08.

- Såfremt patienter fra vest skal køre til Aarhus kan den lange afstand medføre, at patienterne venter med at kontakte en øjenlæge, til praktiserende øjenlæge åbner, og så kan en eventuel skade være blevet væsentligt forværret, siger regionsrådsmedlem Susanne Buch fra SF.

Hun er glad for, at et flertal i Hospitalsudvalget har pillet spareforslaget af bordet:

- Det handler ikke kun om antallet af patienter, der bliver berørt, det handler også om, at der skal være et godt tilbud til patienterne i den vestlige del af regionen, siger Susanne Buch.

Også personalet på øjenafdelingen har haft svært ved at se meningen med at lukke for indtaget af patienter om aftenen og natten.

"Vi frygter, at en sådan besparelse vil medføre en forringelse af det faglige miljø, herunder uddannelse af øjenlæger. Vi frygter, at det kan blive svært at fastholde og rekruttere kompetente læger, sygeplejersker og øvrigt personale. Vi frygter, at vi bliver en svingdørsafdeling med stor udskiftning af personale, og at forslaget om at neddrosle afdelingen vil medføre opsigelser fra afdelingslæger. Dette kan indirekte sætte en proces i gang, der på sigt vil medføre lukning af afdelingen og i den grad forringe behandlingstilbuddet for vestjyske borgere med øjensygdomme af enhver art," skriver de i et høringssvar.

Venstres Ib Bjerregaard, der er næstformand i Hospitalsudvalget, er tilfreds med, at man droppet besparelsen.

- Vi finder det vigtig i vores ønske om en region i balance, også selv om det koster lidt. Vi vil derfor gerne give et klart signal til den vestlige del af regionen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce