Annonce
Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Solvejg og Helle Kristensen, Vedersø, beundrer de smukke dragter, der har været i brug på Det Kongelige Teater. Foto: Benny Gade
Juleudstilling åbnet på Nørre Vosborg, hvor Dronningens balletkostumer er årets særudstilling.

Vemb: Både Solvejg og Helle Kristensen står i stuen og beundrer balletdragten. De kigger på et kostume, der har været anvendt på Det Kgl. Teater, der for nogle år siden satte balletten "Et folkesagn" op. Kostumerne fra balletten er årets særudstilling ved dette års julearrangement på Nørre Vosborg, men det særlige ved dragterne er, at de har et kongeligt islæt. Det er nemlig Dronning Margrethe, der har tegnet skitserne til dragterne, og derfor vækker de opsigt.

- Jeg er betaget af Dronning Margrethe og hendes kunstneriske evner. Og nu var der en mulighed for at se Dronningens dragter "live", siger Solvejg Kristensen, mens hun beundrer dragterne sammen med Helle Kristensen.

Det er ikke første gang, at parret er på Nørre Vosborg. De har faktisk mange gange taget turen fra Vedersø til Nørre Vosborg for at se stedet og dets skiftende udstillinger, koncerter eller andre tilbud, men denne gang er det julestemningen og dragterne, der trækker.

Flere andre har også fundet vej til Nørre Vosborg denne lørdag eftermiddag, hvor udstillingen er åben for første gang. Det er samtidigt en særlig mulighed for at møde herregårdens direktør Helle Sigh, der viser rundt i udstillingen sammen med glaskunstner Agnethe Maagaard. Udstillingen er nemlig også i glas, da Agnethe Maagaard har ladet sig inspirere af dragterne til at skabe glaskunst, der indgår i udstillingen. Et halvt hundrede mennesker følger med rundt i lokalet, mens Helle Sigh fortæller, hvordan dragterne er kommet til Nørre Vosborg, om balletmesteren August Bourneville samt ikke mindst fortæller eventyret, der ligger til grund for dragterne. Agnethe Maagaard supplerer ved at fortælle om tankerne bag glaskunsten på bordet, der er pyntet op til troldegilde, og om de figurer, der indgår i bord- og vinduesudsmykningen.

Dermed har julen ramt Nørre Vosborg, der ikke alene rummer udstillingen om dragterne. En rundtur på herregården bringer også gæsterne forbi julemandens værksted, keramik-shop, børneaktiviteter og krydrede lækkerier i form af julekager fra køkkenet.

Udstillingen og julen fejres på Nørre Vosborg frem til 15. december.

Annonce
Så er der pyntet op til fest blandt troldene ved det store bord. Helle Sigh fortæller eventyret, der ligger til grund for bordet og balletten. Foto: Benny Gade
Dronningen har lavet skitserne til dragterne, og det trak mange besøgende til Nørre Vosborg. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce