Annonce
Lemvig

Dronningen kaster glans over jubilæet

Dronning Margrethe kommer ikke selv til jubilæet, men nogle af hendes værker gør, da de er en del af jubilæumsudstillingen. Det skyldes, dronningen tidligere har været udstiller på museet. Arkivfoto: Morten Stricker

Museet for Religiøs Kunst markerer sit 25 års jubilæum med åbent hus og en udstilling med værker af tidligere udstillere og fra den faste udstilling

Lemvig: I år fylder Museet for Religiøs Kunst 25 år, og det sker med et jubilæum og en fejring, hvor museet åbner dørene for alle borgere. Meningen er, at alle skal have en mulighed for at se, hvad det egentlig er der foregår på museet.

Det åbne hus er søndag den 27. januar, og så kan man samtidig få lejlighed til at se den udstilling, der åbner om lørdagen. Det er en jubilæumsudstilling dels med værker af kunstnere, der tidligere har udstillet, dels er det værker fra museets faste samling.

Blandt de tidligere udstillere er dronning Margrethe, og da det er lykkedes at låne eksempler på dronningens kunst til jubilæumsudstillingen, vil det blive noget af et trækplaster. Af andre navne kan nævnes Alexander Tovborg, Edvard Munck og Thomas Kluge. Og fra den faste udstilling naturligvis Bodil Kaalund, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt og Peter Callesen for at nævne nogle.

Vi vil uddybe indholdet af denne udstilling ved en senere lejlighed, når vi nærmer os ferniseringen 26. januar.

- Vi vil gerne åbne museet med gratis adgang, underholdning og lidt til ganen, så der er så mange som muligt, der kommer ind for at se, hvad der gemmer sig bag de smukke mure, siger formanden for Museet for Religiøs Kunst, Michael Böss.

- Det er et offentligt museum for alle, men vi støder fortsat på fordomme, både her lokalt, og når vi er ude i landet. Folk omtaler os som et religiøst museum. Det retter vi straks til, at det er et museum for religiøs kunst. Det er korrekt, at museet blev stiftet af en række "fromme" - og det er der ikke lagt noget negativt i - personer, som havde tilknytning til missionen. Men det er et kunstmuseum, der som det eneste i danmark har religionen som tema. Det betyder, vi udstiller kunst, som på en eller anden måde har med det essentielle eller religionen at gøre. Det er kunst, som alle kan have et udbytte af at se, og jeg synes, man skal komme og opleve det ved selvsyn, hvis man hører til dem, der ikke gennem de 25 år har oplevet museet indefra, siger formanden.

Mens man hygger sig og ser på kunsten, vil der være musik ved dels Willy Egmose, som de fleste kender. Mange kender også de unge musikere, der følger efter, og som begår sig på den danske musikscene. Det er Søren Lilholt og Bastian Kallesøe.

Om lørdagen er der så fernisering og officielt jubilæum, hvor hovedtaleren er den tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, der jo stammer fra Vandborg, og som fungerede som rådgiver, da Museet for Religiøs Kunst blev etableret.

- Det må være den rigtige person til at holde sådan en tale, mener Michael Böss.

Der er velkomst ved borgmester Erik Flyvholm, og Lars Busk Sørensen har skrevet en jubilæumsang.

Op til jubilæet har bestyrelsen afsluttet en modernisering af museets vedtægter, så de følger med tiden her ved 25 års jubilæet.

- Desuden har vi lavet en visions-formulering, som det hedder. Det er et strategi-arbejde, vi har fuldendt, så vi har fået lagt tre års strategier ind. Det er et godt redskab for vort videre arbejde, og vi er ærligt talt helt stolte af det, smiler bestyrelsesformanden.

I anledning af jubilæet er der i samarbejde med Folkeuniversitetet planlagt en foredragsrække på tre aftner til efteråret, hvor temaene er forholdet mellem kunst og religion. Den mest kendte af foredragsholderne er Lisbeth Smedegaard Andersen, hvor museet forventer noget af et tilløbsstykke. De to andre er Birgitte Bech og Hans Jørgen Frederiksen.

Annonce
Bestyrelsesformand Michael Böss: Der er stadig en del fordomme om museet, så derfor åbner vi dørene, så alle kan komme ind at se, hvad der gemmer sig bag de smukke vægge.
Søren Lilholt underholder sammen med Bastian Kallesøe og Willy Egmose, når der er åbent hus. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce