Annonce
Indland

Drenge lærer bedst af droner i den virtuelle verden

Hvis børn får undervisning i virtual reality, er det vigtigt, at de kan identificere sig deres virtuelle undervisningsassistent, viser et studie fra Københavns Universitet. (Arkivfoto)

Virtual reality ventes at fylde mere i skolerne - og kan være mere effektivt end traditionel undervisning.

Simulerede, tredimensionelle rum i form af virtual reality kan blive en fast bestanddel af skoleelevers skemaer i en ikke så fjern fremtid.

Og når børn bliver lukket ind i en virtuel verden i skoletiden, er der stor forskel på, hvordan henholdsvis piger og drenge lærer bedst.

Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside på baggrund af et studie, der omfatter 66 elever fra 7. klasse.

Undervisning ved brug af virtual reality foregår ved, at eleverne med særlige briller kan se ind i en computeranimeret verden og få adgang til steder, som de ellers normalt ikke kan komme ind til.

Eksempelvis kan de lære om menneskekroppen ved at rejse ind i blodbanerne eller om havmiljøet ved at dykke ned under havoverfladen. Alt sammen med en animeret lærer eller undervisningsassistent på sidelinjen.

Og i studiet fra Københavns Universitet har det vist sig, at drenge lærer bedst, hvis de i den virtuelle verden undervises af en robot eller en drone.

Piger får til gengæld mest ud af undervisningen, hvis deres virtuelle lærer er en ung, kvindelig figur i en hvid kittel, fortæller en af forskerne bag studiet - lektor i psykologi Guido Makransky.

- Vi kan se, at elevernes mulighed for at identificere sig socialt med den virtuelle lærer har stor betydning for elevernes udbytte, så VR-programdesignerne bør arbejde med forskellige VR-lærere til forskellige studerende, siger han.

"VR" er en forkortelse for "virtual reality".

At drenge lærer bedst ved hjælp af en drone eller robot, skyldes ifølge forskerne formentlig, at droner appellerer til drenge, der er vant til at spille computerspil, og fordi droner kan flyve eller har andre "superhelteevner".

Jo yngre eleverne er, jo vigtigere er det, at de kan spejle sig i deres virtuelle lærer, skriver Københavns Universitet.

Brug af virtual reality i undervisning er et forholdsvist uprøvet område. Derfor forsker Guido Makransky i, hvornår det er en fordel at bruge det.

- Vores undersøgelser viser, at VR-undervisning, hvor eleverne får mulighed for at træne bestemte færdigheder via simulationer, kan være mere effektivt end mere almindelig undervisning via computer eller bøger, og at det både gør eleverne mere motiverede og mere sikre på egne evner, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce