Debat

Drømmen om et lykkeligt globalt folkehjem passer dårligt med virkeligheden

Bæredygtig: Ordet ”bæredygtighed” hører vi mange gange daglig i medierne. Alt skal være bæredygtigt. Alt skal produceres bæredygtigt. Vi skal alle opføre os på en bæredygtig måde.

Gør vi ikke det, eller stiller spørgsmålstegn ved betydningen af det forslidte ord, bliver vi mistænkeliggjort og er ikke ”comme il faut” i de politisk korrekte og frelste kredse, der omfatter diverse meningsdannere, politikere, medier og en del af den urbane befolkning.

Er jeg egentlig selv bæredygtig? Og du? Hvad med dig med det affarvede hår, der står der i dit walk-in-closet og ikke kan vælge – føler du dig bæredygtig, fordi du her til morgen tog en skvæt økologisk Thise-mælk i din latte? Og føler du dig på forkant, fordi du har købt en Tesla?

Bæredygtighed blev introduceret i 80'erne i Brundtland-rapporten. Kommissionen, der forfattede rapporten, blev ledet af norske Gro Harlem Brundtland, en slags kvindelig pendant til Olof Palme. Begge gennemsyret til benet af korrekthed, godhed, dyd og moral. Temaet er, at den jord, vi bor på, skal gives videre til vores børn og børnebørn i en stand, så de har samme muligheder, som vi har haft.

Målet er at skabe et godt liv med lige muligheder for alle. Alle skal have mulighed for en god indtjening, et trygt, socialt og kulturelt liv. Det skal opnås ved at indgå i et økologisk kredsløb, der ikke ødelægger biodervisiteten og heller ikke tærer på de i ressourcer, der ikke kan fornys (kul, olie, metal). Med andre ord: Et globalt folkehjem med lutter gode og tilfredse mennesker. Hvor vores tipoldebørn om 100 år kan nyde synet af sneleoparder og hvide næsehorn. Truede dyr, som har fået muligheder og plads til formering og et fredeligt liv. Eller??

Skal jeg rose Brundtland-rapporten for noget, er det, at den forsøger at inkludere alle aspekter af et godt liv. Men flere af punkterne er jo desværre i modstrid med hinanden - og virkeligheden.

Kikker vi på biodervisitet, altså mængden af arter i faunaen, er den gængse opfattelse, at økologisk landbrug og mindre tildeling af gødning i øvrigt virker fremmende på bæredygtigheden og biodervisiteten. Det er ikke tilfældet.

Lavere udbytter på grund af næringsstofmangel fører til inddragelse af mere areal til produktion. Altså arealer, som tages fra den uberørte natur, som er så vigtig for artsrigdom. Enhver fødevareproduktion er en fjende af artsrigdom og mangfoldighed. Derfor er det vigtigt at producere mest muligt mad på mindst muligt areal, så rigtig megen sammenhængende uberørt natur bevares. Desværre har politikerne ikke ”set lyset”, men fortsætter i de samme gamle hjulspor med vandplaner og trang til tvangsfremme af økologi overfor både producenter og forbrugere – til skade for den rigtige natur og landmændenes indtjening og muligheder. Altså det stik modsatte af bæredygtigh.

Det, der er mest fornuftig for os selv og vores efterkommere kan nok bedst udtrykkes sådan: ”Vi skal have den nødvendige produktion med mindst muligt forbrug af ressourcer”.

Den sætning er betydelig mere bæredygtig, end det politikerne i hjulsporet formår at frembringe.

Er jeg så selv bæredygtig? Nej, det er jeg bestemt ikke. Selv med min mådeholdne livsstil efterlader jeg for mange ekskrementale aftryk.

Hvad er jeg så? Kun en ubetydelig mandsling. Et menneske kommet til verden ved tilfældighedernes uheldige spil. Uden mål og med. Som alle andre mennesker. Innovativ. En mårhund i universet.

Kristian Thejls
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce