Annonce
Alarm 112

Domstole undrer sig over tolkes lange rejser

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nogle gange rejser tolke på tværs af landet for at udføre opgaver i en retssal. Firma finder det nødvendigt.

Nogle regninger for tolkning i retssystemet bliver dyre, fordi tolkene kommer kørende langvejs fra.

For eksempel måtte Retten i Aarhus betale 3600 kroner for en tolkning, der varede i 15 minutter. Årsagen er, at tolken kom rejsende fra København.

I et andet tilfælde kom der også en københavnsk tolk til en sag i Retten i Viborg. Udgiften blev 7327 kroner, hvor retten ellers havde forventet en regning på 2054 kroner.

Af og til rejser tolke dog den modsatte vej. Retten i Glostrup stod således til at punge ud med 5000 kroner for en svensk tolk, som skulle komme fra Nordjylland og arbejde i to timer.

Tilfældene er nævnt i en stribe indberetninger, som flere domstole har sendt til Domstolsstyrelsen. De handler om erfaringerne med firmaet EasyTranslate, som siden 1. april har overtaget opgaven med at levere tolke og oversættelser blandt andet ved domstolene.

Den tredoblede udgift for Retten i Viborg har skabt frustration, fremgår det. Ikke mindst fordi EasyTranslate godt tre uger forinden havde bekræftet, at en tolk i nærheden kunne klare opgaven til den lavere betaling - men pludselig ændredes det til en københavnsk tolk.

Retten "føler et ansvar for, at udgifterne til tolkning og transport ikke ryger unødigt i vejret", har Domstolsstyrelsen forklaret i en mail til Rigspolitiet.

Det er Rigspolitiet, som har givet EasyTranslate opgaven med at sikre tolkning blandt andet ved domstolene. Værdien af kontrakten er på 520 millioner kroner. Det er også Rigspolitiet, der skal føre tilsyn med firmaet, som gik i gang 1. april.

I EasyTranslate forklarer man, at der ligesom tidligere altid kan opstå situationer, hvor det af "kvalitets- og leverancemæssige hensyn" er nødvendigt at sende en tolk, der ikke bor i nærheden.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en økonomisk fordel for EasyTranslate at sende tolke langvejs fra, skriver direktør Frederik Riskær Pedersen i en mail til Ritzau.

Domstolenes indberetninger handler også om dårlig kvalitet og om aflysninger i sidste øjeblik, fremgår det af en aktindsigt. I en mail 10. maj opregner Retten i Glostrup således "ugens største problemer".

I Glostrup oplyser retspræsident Marie Louise Klenow til Ritzau, at antallet af frustrerende oplevelser er dalet. Hun håber, at der er tale om begyndervanskeligheder.

- Men jeg følger fortsat tolkningen her ved retten tæt, skriver hun.

I EasyTranslate understreger direktøren, at det er helt afgørende for firmaets mulighed for at følge op på problemer, at domstolene benytter sig af et særligt klagemodul.

Selv om der er gået nogle måneder, er der dog tilsyneladende fortsat knas. For eksempel i Retten i Herning. Her er der et stort tolkebehov på grund af Kærshovedgård, som huser blandt andre udlændinge på tålt ophold.

Således har Domstolsstyrelsen i slutningen af juli bedt Rigspolitiet om at sørge for en opstramning, så retsmøder i Herning ikke udsættes eller forsinkes.

Styrelsen har fundet det nødvendigt at minde Rigspolitiet om, at manglende tolke har konsekvenser for flere aktører. Det går ud over dommer, forsvarer, anklager, eventuelle domsmænd, vidner og i nogle tilfælde politiet eller Kriminalforsorgen. "Retsmøderne må have førsteprioritet," skriver styrelsen til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce