Annonce
Ulfborg/Vemb

Dokumentation: Sogneråd ville friholde område for sommerhuse

Det er ikke tilfældigt, hvilke områder sognerådet friholdt for bebyggelse i sommerhusplanen for Vester Husby fra 1964. Der måtte bygges de steder, som man "efter besigtigelse i terrænet er enig om, at bebyggelsen vil skade mindst", fremgår det af et brev fra daværende sognerådsformand til Boligministeriet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Breve fra sognerådsformand Jens Andersen til Boligministeriet i 1963 og 1964, som sommerhusejer har fundet i statsarkiver, støtter den påstand, at sognerådet ville friholde de åbne områder helt for bebyggelse mellem de udpegede sommerhusområder.

VESTER HUSBY: Når sommerhusejere har kritiseret planerne om nye sommerhuse i Vester Husby, har de blandt andet henvist til, at det gamle sogneråd i Husby Sogn i 1964 netop havde vedtaget en fremsynet plan, hvor der var åbne områder mellem sommerhusene.

Andre har påstået, at der var lagt op til, at markerne i Græm Kær kunne udstykkes senere.

Men nu har Per Boje, der er sommerhusejer i Vester Husby, været i arkiverne og fundet korrespondance, som sognerådsformand Jens Andersen fra Husby dengang havde med Boligministeriet, der skulle godkende planen.

- Det står helt klart, at hensigten fra sognerådet var, at der ikke skulle bebygges i det åbne område, siger Per Boje, de er professor emeritus i historie.

Han gjorde opmærksom på brevet, da Holstebro Kommune i sidste uge havde borgermøde om skitseplanen om 63 sommerhuse i Græm Kær i Vester Husby.

I et brev fra februar 1963 skriver Jens Andersen til Boligministeriet, at i det vestlige område "har sognerådet fundet det rimeligt at friholde en så stor del af de flade strækninger som muligt for bebyggelse". Videre fremgår det, at man har tilladt bebyggelse de steder, "hvor man efter besigtigelse i terrænet er enig om, at bebyggelsen vil skade mindst".

Da den endelige plan var klar til godkendelse i april 1964 skrev sognerådsformanden igen til Boligministeriet.

Her skriver Jens Andersen, at sognerådet ved plandens udarbejdelse har "taget hensyn til den enkelte grundejers interesse, så alle har mulighed for at udstykke." Videre skriver han, at "På størstedelen af de arealer, som friholdes for bebyggelse er grundvandstanden så høj, at bebyggelse er uforsvarlig."

Professoren hæfter sig ved sognerådets valg.

- De havde udformet område, så alle lodsejere fik del i den økonomiske gevinst, siger Per Boje og henviser til, at det lille sogneråd fik skabt et af de flotteste sommerhusområder, hvor der var plads til både naturen og til åbne områder.

- Jeg forstår ikke, at man nu har skiftet politik i Holstebro Kommune, siger Per Boje om kommunens planer om sommerhuse.

Borgmester H.C. Østerby (S) understregede dog på borgermødet, at der ikke er taget beslutninger, og der vil blive nedsat en arbejdsgruppe til at diskutere planen om flere sommerhuse, og hvor sommerhusejerne vil blive repræsenteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce