Annonce
Holstebro

Dokumentation: Miljøstyrelse mener, at nedgravning af mink er lovlig - mens juraprofessor fastholder kritik

To juraprofessorer påpeger, at flere bestemmelser er overtrådt ved nedgravningen af mink ved blandt andet Nr. Felding. Foto: Morten Stricker
Her er det fulde svar fra Miljøstyrelsen på kritikken fra to juraprofessorer af lovligheden i nedgravningen af mink - og hvor Peter Pagh fastholder sin kritik.
Annonce

Nr. Felding: Dagbladet sendte mandag tre spørgsmål til Miljøministeren i forbindelse med kritikken af bekendtgørelsen for nedgravning af mink:

- Hvad siger ministeren til, at bekendtgørelsen måske er ulovlig?

Professor ved Syddansk konstaterer, at der skal være en aftale med kommunerne før nedgravning. (med henvisning til den veterinære beredskabsplan, som er nævnt i loven). - Hvad siger ministeren til det?

Af bekendtgørelsen 1569 fremgår, at bunden af nedgravningen skal være over grundvandsspejlet. I beredskabsplanen anbefales søgerender. Ved Holstebro foregår det i praksis ved, at man blot stopper en rende, når gravemaskinen støder på grundvand – så bunden ligger i kanten af grundvandsspejlet. - Hvad vil ministeren gøre ved det?

Avisen har ikke fået svar fra ministeren - og intet svar på de to sidste spørgsmål, mens Miljøstyrelsen svarer følgende på det første spørgsmål:

Annonce

Skriftlig svar fra Miljøstyrelsen:

"Miljøstyrelsen er ikke enig i, at der er tale om ulovlige tilladelser til nedgravning af mink på de militære områder ved Holstebro og Karup. Nedgravningerne er fundet sted med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19 og Miljøvurderingslovens § 4”, siger Charlotte Moosdorf, konstitueret kontorchef i Miljøstyrelsen.

Under normale omstændigheder er det korrekt, at nedgravning af inficerede mink i den størrelsesorden, der er tale om ved Holstebro og Karup, vil kræve, at der gennemføres miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. I den konkrete situation forholder det sig imidlertid anderledes. Med beslutningen om at aflive og bortskaffe alle mink i Danmark i løbet af kort tid forelå en akut situation, hvor der ikke er kapacitet til at bortskaffe det meget store antal mink på almindelig vis ved nyttiggørelse eller forbrænding. Nedgravning af et større antal mink har derfor været en nødvendighed. Miljøvurderingsloven § 4, stk. 1 indeholder en undtagelsesbestemmelse, der i en beredskabssituation gør det muligt for forsvarsministeren at undtage for bestemmelserne i miljøvurderingsloven. I den konkrete situation har forsvarsministeren vurderet, at situationen var omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.

Der er således ikke et krav om miljøvurdering i forhold til de konkrete nedgravninger af mink. Det er imidlertid ikke det samme som, at der ikke er taget hensyn til miljøet ved nedgravningen af mink. Miljøstyrelsen har taget en række hensyn til natur og miljø i forbindelse med valget af de konkrete arealer. Det drejer sig bl.a. om forhold til fredskovsarealer, Natura 2000-områder, §3-beskyttet natur, drikkevand, overfladevand og grundvand. Der er også foretaget en risikovurdering i forhold til arealerne i Holstebro og Karup. Herudover har Miljøstyrelsen iværksat tiltag, der fremover skal sikre, at minkgrave ved Holstebro og Karup ikke påvirker søer, vandløb og grundvand. Det drejer sig om fysiske tilsyn ved gravene, overvågning af nærliggende søer og vandløb og en forureningsundersøgelse med særlig fokus på grundvand.

Fødevarestyrelsen udstedte torsdag d. 5. november 2020 bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af mink, hvilket blev fulgt op af en bekendtgørelse fra Miljøministeren den 6. november 2020, der konkret omhandler nedgravningen af mink med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §19.

Annonce

Professor fastholder kritik

Avisen har sendt Miljøstyrelsens svar til professor i miljøjura, Peter Pagh, som fastholder sin kritik i dette skriftlige svar:

Jeg bestrider ikke, at der i miljøvurderingslovens § 4 er hjemmel til at fravige krav om miljøvurdering, da reglen lyder:

”Loven finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren vurderer, at dette vil skade disse formål.” – og at dette svarer til VVM-direktivets art. 1, stk. 3.

Min indvending går på tre andre forhold.

- Det ene er, at jeg vil fastholde, at der skal meddeles en tilladelse i hvert enkelt tilfælde, hvor der tages stilling til de miljømæssige gener, da dette i alle tilfælde er nødvendigt for at undgå forurening af miljø og spredning af virus. Der er intet sagligt grundlag for, at der ikke i det mindste er tid til at afgøre, hvor og under hvilke betingelser nedgravning af mink sker - uanset om det sker på Forsvarets arealer.

- Min anden indvending er, at dette efter gældende lovgivning kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, så længe miljøbeskyttelsesloven ikke er særskilt ophævet ved lov for deponering af mink, og dette er ikke sket. Der er i øvrigt i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til, at Miljøstyrelsen overtager godkendelseskompetence for nedgravning af mink, og der skal jo i alle tilfælde tages stilling til, hvordan miljø-og sundhedsmæssige problemer undgås som følge af nedgravning af mink…!

- Min tredje indvending er, at nedgravning af mink skal overholde kravene i EU’s forordning 1069/2009, og efter denne forordning kan nedgravning kun ske på miljøgodkendte depoter, der opfylder specifikke krav, medmindre deponering sker på stedet hvor minkene er aflivet og betingelserne i art. 19 er opfyldt. Deponering på Forsvarets arealer opfylder ikke disse betingelser, når der ikke er meddelt en miljøgodkendelse, da undtagelserne i art. 19 for nedgravning på stedet ikke kan anvendes, og de øvrige muligheder ikke kan opfyldes, skriver Peter Pagh.

Annonce
Holstebro For abonnenter

For 10 år siden: Da Rikke fik varmet tæerne, vandet stod højt, og politikerne afsatte 500.000 kroner til at bekæmpe vandet

Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Piloten bag miraklet på Hudsonfloden

Annonce