Annonce
Navne

Doktorgrad til Michael Böss

Michael Böss. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Holstebro: Akademisk Råd ved Faculty of Arts tildelte fredag den 14. november graden Dr.phil. til lektor emeritus, forfatter, politisk kommentator og samfundsdebattør Michael Böss.

Graden er opnået for hans disputats ”Det usandsynlige land. Nationsbygning og disintegration i Canada 1600-2015”.

I den 760 sider lange afhandling, som blev forsvaret den 1. november, viser Michael Böss, at nationsbygning og bevarelse af national enhed altid har haft en høj politisk prioritet for canadiske regeringer. Desuden demonstrerer han, at en lang række politikker – fra infrastruktur, økonomi og handel til udenrigspolitik, velfærd, kultur og integration – har haft som et af deres formål at skabe national identitet og styrke den nationale enhed og sammenhængskraft i et land med store geografiske, kulturelle, sproglige og religiøse forskelle siden dets grundlæggelse som forbundsstat i 1867.

Mere generelt argumenterer Michael Böss i afhandlingen for, at national identitet og fortsat nationsbygning er afgørende for, at nutidens stater kan fungere og overleve.

Michael Böss var initiativtager og leder 2007-2017 af Aarhus Universitets MatchPoints-konferencer, som bragte verdensberømte akademiske profiler som Francis Fukuyama, Robert Putnam og Fareed Zakaria til Aarhus. Han har været stifter og centerleder for Center for Irske Studier og Center for Canada-studier ved Aarhus Universitet og været præsident for en stor europæisk forskerorganisation.

Han gik på pension som 65-årig i 2017 for at kunne færdiggøre sin afhandling. Han har dog i den samme periode skrevet bøgerne Det digitale massemenneske og Identitet, der udkom i september og oktober i år. Han har i alt udgivet 20 bøger og flere hundrede artikler. Desuden har han været gymnasielærer, freelance medarbejder ved DR, samt politisk kommentator, kronikskribent, boganmelder og debattør på Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Holstebro Dagblad og Weekendavisen. Han har været og er stadig aktiv i en række bestyrelser for skole, uddannelse, kultur, kirke og samfund, deriblandt som formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Michael Böss er født i Ordrup nord for København og voksede op i Gelsted på Fyn og i Esbjerg. Han har boet i Holstebro siden 1980 og er gift med Anette Søe Böss med hvem han har to voksne børn.

/meja

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];