Annonce
Navne

Doktorgrad til Michael Böss

Michael Böss. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Holstebro: Akademisk Råd ved Faculty of Arts tildelte fredag den 14. november graden Dr.phil. til lektor emeritus, forfatter, politisk kommentator og samfundsdebattør Michael Böss.

Graden er opnået for hans disputats ”Det usandsynlige land. Nationsbygning og disintegration i Canada 1600-2015”.

I den 760 sider lange afhandling, som blev forsvaret den 1. november, viser Michael Böss, at nationsbygning og bevarelse af national enhed altid har haft en høj politisk prioritet for canadiske regeringer. Desuden demonstrerer han, at en lang række politikker – fra infrastruktur, økonomi og handel til udenrigspolitik, velfærd, kultur og integration – har haft som et af deres formål at skabe national identitet og styrke den nationale enhed og sammenhængskraft i et land med store geografiske, kulturelle, sproglige og religiøse forskelle siden dets grundlæggelse som forbundsstat i 1867.

Mere generelt argumenterer Michael Böss i afhandlingen for, at national identitet og fortsat nationsbygning er afgørende for, at nutidens stater kan fungere og overleve.

Michael Böss var initiativtager og leder 2007-2017 af Aarhus Universitets MatchPoints-konferencer, som bragte verdensberømte akademiske profiler som Francis Fukuyama, Robert Putnam og Fareed Zakaria til Aarhus. Han har været stifter og centerleder for Center for Irske Studier og Center for Canada-studier ved Aarhus Universitet og været præsident for en stor europæisk forskerorganisation.

Han gik på pension som 65-årig i 2017 for at kunne færdiggøre sin afhandling. Han har dog i den samme periode skrevet bøgerne Det digitale massemenneske og Identitet, der udkom i september og oktober i år. Han har i alt udgivet 20 bøger og flere hundrede artikler. Desuden har han været gymnasielærer, freelance medarbejder ved DR, samt politisk kommentator, kronikskribent, boganmelder og debattør på Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Holstebro Dagblad og Weekendavisen. Han har været og er stadig aktiv i en række bestyrelser for skole, uddannelse, kultur, kirke og samfund, deriblandt som formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Michael Böss er født i Ordrup nord for København og voksede op i Gelsted på Fyn og i Esbjerg. Han har boet i Holstebro siden 1980 og er gift med Anette Søe Böss med hvem han har to voksne børn.

/meja

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce