Annonce
Indland

DMI varsler om muligt skybrud søndag aften: Kan ramme flere steder i landet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Byger fra Holland og Nordtyskland rammer Sønderjylland ved 17-tiden og bevæger sig derefter nordøst over.

Der er søndag aften risiko for skybrud flere steder i landet.

Det oplyser DMI, der råder til at være opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder som eksempelvis kældre og vejbaner.

Bygerne, der potentielt kan indeholde voldsomme regnskyl, kommer fra Holland og Nordtyskland i løbet af eftermiddagstimerne.

- Vi forventer, at det rammer Sønderjylland ved 17-tiden, og så bevæger de sig videre mod nordøst over Fyn og Sjælland i de tidlige aftentimer.

- Det er lidt usikkert, hvor kraftige de her byger bliver. Men der er risiko for, at der lokalt kan være skybrud i de her byger, siger vagtchef hos DMI Thyge Rasmussen.

Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter vand på 30 minutter.

Ifølge DMI kan følgende området blive ramt af skybrud: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted.

Nordjyllands Beredskab kommer på Twitter med en opfordring til de nordjyske borgere.

- Brug eftermiddagen på at få fastgjort trampolinen og få sikret de træer, der står usikkert efter sidste storm. Flyt også løse genstande indenfor i skuret, skriver beredskabet.

Trekantområdets Brandvæsen opfordrer på Twitter folk til at kontrollere afløb for blade med videre, så vandet har de bedste betingelser for at løbe væk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce