Annonce
Erhverv

Direktør: Derfor skød jeg 25 millioner kroner ind i Gråkjær

Vi har fået en god start på det nye regnskabsår med overskud de første måneder og en positiv udvikling i ordrebeholdningen i såvel erhvervs- som i landbrugsafdelingen, siger Gråkjær. Arkivfoto.
- Vi har altid brystet os af at have en stærk egenkapital og gode kreditvurderinger. Det måtte ikke sættes over styr, siger John Gråkjær.

Holstebro: Der var ingen, der prikkede ham på skulderen og bad ham det.

Ingen banker, der krævede det, eller bestyrelsesmedlemmer, som ønskede det.

Det var direktør John Gråkjærs egen beslutning, at han i begyndelsen af året hentede 25 millioner kroner op af egen lomme og skød det ind i Gråkjær Holding A/S for at afbøde de værste konsekvenser af et rædselsfuldt år:

- Det er aldrig sjovt at tabe penge. Men da vi havde ærgret os over det, så var min egen konklusion også, at nu skulle vi videre.

- Vi har altid brystet os af at have en stærk egenkapital og gode kreditvurderinger. Det er vigtigt i forhold til vores samarbejdspartnere - det er vigtigt i forhold til vores renommé - og det er specielt vigtigt for vores handlefrihed på det marked, som vi opererer i, forklarer John Gråkjær.

Han satte sig i begyndelsen af året til rette i direktørstolen i eget selskab - igen. Og her kunne han konstatere, at der var meget, der gik godt - men også meget, der ikke levede op til firmaets egne forventninger.

Resultatet blev på bundlinjen et minus på 30 millioner kroner.

- De 25 millioner kroner, som jeg skød ind, var for, at vi ikke skulle begynde det næste regnskabsår med at være bagud. Vi ville have en god start, siger John Gråkjær.

Annonce

Pengene bliver

De 30 millioner kroner kroner havde Gråkjær Holding A/S tabt på landbaserede fiskeopdrætsanlæg og et dårligt år for landbruget i 2018.

Konkurser og manglende finansiering af projekter samt lave afregningspriser gav udfordringer for hele landbrugsbranchen. Høsten 2019 og de nu forbedrede afregningspriser har dog været godt for dansk landbrug, så det giver grund til optimisme for såvel salg som omsætning og resultat i Gråkjær Landbrug.

- Vi har fået en god start på det nye regnskabsår med overskud de første måneder og en positiv udvikling i ordrebeholdningen i såvel erhvervs- som i landbrugsafdelingen, siger Gråkjær.

Har du så planer om at trække pengene ud igen, når egenkapitalen er forbedret?

- Det er ikke noget, som jeg har spekuleret over. Jeg mente, at der var brug for indskuddet, og nu ser vi så fremad, siger John Gråkjær.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce