Biler

Diesel giver en afslappet kørestil i den nye folkevogn

Alt kan fås til T-Cross, men skal bilen udstyres med det hele, ja, så bliver den kostbar. Soltag kan dog ikke leveres til T-Cross. Foto: Jens Høy
De fleste bestiller nok en Volkswagen T-Cross med trecylindret benzinmotor. Du skulle dog unde dig selv en klassisk firecylindret diesel i VW's fine T-Cross.

De fleste vælger automatisk en diesel fra, når de kigger på biler i klassen for modebiler. Her tænker vi på biler som Renault Captur, Seat Arona og så selvfølgelig VW's nyeste skud i vrimlen af modeller: T-Cross.

Vi har kørt langt i en T-Cross med rigtig firecylindret diesel, 95 stærke dieselheste og automatgear. Det er en kombination, der er svært vanedannende. Bilen er både letkørt, støjsvag, og efter nogen tid glemmer man, at interiøret er lidt billigt visse steder.

VW T-CROSS 1,6 TDI DSG STYLE

5 stjernerT-Cross 1,6 TDI DSG Style: 289.994 kroner.

Testbilen inklusive ekstraudstyr: 336.474 kroner.

Motor: 1,6-liter turbodiesel.

Effekt: 95 hk.

Moment: 250 Nm v. 1500-2500 o/min.

0-100 km/t.: 12,5 sekunder.

Topfart: 180 km/t.

Forbrug: 17,9 km/l.

CO2-emission: 145 g/km.

Helt jomfruelig

Traditionelt set skal en diesel gerne have 2000-3000 kilometer på tælleren, før den går helt optimalt i forhold til støj og vibrationer. Så jeg er noget skeptisk, da pressebilen blot har kørt 18 kilometer, da jeg henter den hos importøren.

Mine reflektoriske fordomme viser sig at blive gjort til skamme allerede i det sekund, jeg trykker på startknappen, og den firecylindrede maskine på 1,6 liter springer i gang.

Selvfølgelig kan jeg høre, at det er diesel, men lyden er diskret, og vibrationerne er godt isolerede fra kabinen. I tomgang fornemmes kun en smule dieselsound, og undervejs i testen havde jeg flere passagerer, der ikke skænkede det en tanke, at drivmidlet var diesel.

En benzinmotor er lettere end en tilsvarende diesel, og det kan mærkes i en i forvejen let og høj bil som T-Cross. Dieselmotorisering passer fint til bilen, og gearkassen med syv trin skifter umærkeligt og lynhurtigt.

Økonomisk

Med 95 hk er bilen bestemt ikke hurtig, men den følger fint trafikken, uden at motoren giver meget lyd fra sig. Ved normal speeder skifter gearkassen op lige under 2000 omdrejninger, og det giver et flot resultat på brændstoføkonomien. Ved landevejskørsel/motorvej opnåede vi et resultat på lige over 20 km/l.

Bilens adaptive fartpilot virker godt, omend VW har valgt en lidt særlig funktion, der optræder i det øjeblik, bilen af sig selv har bremset ned og holder stille: Efter cirka to sekunder lyder et bip, og bilen begynder at trille fremad.

Bagagerummet er pænt stort og let at komme til. Foto: Jens Høy

Fartpilot er lidt speciel

Det skal man lige vænne sig til, for i sekunderne inden har man jo netop nydt, at bilen, uden at du har foden på pedalerne, bremser ned i takt med trafikken foran. Nu skal du som chauffør altså træde på bremsen, for ellers triller bilen.

Det er svært at finde noget negativt at sige om T-Cross, men priserne på bilen kravler hurtigt op, hvis man udstyrer den, som den fortjener.

Testbilen koster 289.994 kroner og løber op i 337.000 kroner med alskens ekstraudstyr, og på det niveau begynder der at være mange andre spændende biler.

Kan man undvære topudstyret er der 20.000 kroner at spare ved at køre efter en Lifemodel.

Ellers er T-Cross, som vi kender den, altså med forbløffende meget plads i den forholdsvis lille bil, både på bagsædet og i bagagerummet, sikker og komfortabel og særdeles letkørt. Men også med en meget billig plastickvalitet i kabinen. Og er man helt ligeglad med udstyr, leverer Volkswagen basisudgaven til 200.000 kroner.

Interiøret er her peppet op med spændende farver. Alting fungerer let og intuitivt, men plastickvaliteten er trist. Foto: Jens Høy

Konklusion

Kører man meget pendlerkørsel eller lange ferieture, er det værd at overveje, om man ikke skal gå lidt mod strømmen og kigge nærmere på en dieselmotor, hvis man har kig på den nye Volkswagen T-Cross.

Den lille 1,6-dieselmaskine er nemlig effektiv og ikke mindst yderst behagelig at køre rundt med. Merprisen er 15.000 kroner i forhold til benzinvarianten på 115 hk, som er eneste mulighed, hvis man vil have automatgear.

Meget høj. Med T-Cross har Volkswagen en af klassens højeste biler. Vi tester den med dieselmotor og automatgear, hvilket viser sig at være en god kombination. Foto: Jens Høy
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce