Annonce
Sport

DHF-chef savner ledere i modgang hos håndboldherrer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, efterlyser ledertyper i modgang på herrelandsholdet.

Efterlysningen af ledertyper hos de danske håndboldherrer er et tema for sportschefen i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Morten Henriksen.

Det sagde han lige efter den tredje og sidste EM-gruppekamp mod Rusland til TV2, og han holder fast i sin kritik, som han også gerne vil uddybe.

- Det er godt, der kommer lys på det, fordi så kan vi rigtigt få vendt det. Jeg står stadig ved den udtalelse.

- Når vi har modgang, så er det vanvittigt svært at gebærde sig som leder. Det, synes jeg, vi har manglet ved dette mesterskab.

- Og jeg ser det endnu mere som en udfordring ned gennem vores system. Det vrimler ikke med de typer, der kan gå foran - også i de svære situationer, siger Morten Henriksen.

Danmark, som vandt OL-guld i 2016 og VM-guld sidste år, røg skuffende ud efter det indledende gruppespil ved det igangværende EM.

Morten Henriksen peger på, at de danske håndboldherrer ikke magtede at samle sig selv og hinanden op i specielt den anden gruppekamp mod Ungarn, der endte uafgjort 24-24.

- Vi faldt sammen i kampen mod Ungarn, og jeg kunne godt efterlyse, at der var lidt flere, der tog teten i sådan en svær situation, siger han.

Sportschefen anerkender, at der er ledertyper og store stjerner på det danske landshold, men de fungerer bedst, når der er succes, og spillet kører.

- Vi har masser af ledertyper og profiler inde på banen. Men jeg savner nogen, der rusker lidt i holdkammeraterne, hvis det ikke går som planlagt.

- Og at man har nogen, der trækker spillerne i den rigtige retning, når vi er på vej ned i et hul, fastholder han.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har over for TV2 afvist manglen på ledertyper. Men sportschefen smiler af, at emnet om ledertyper er udlagt som en stor uenighed.

- Det kunne jo godt være, at når Nikolaj og jeg snakker sammen, at tingene ligner hinanden lidt mere.

- Det er fuldt ud op til Nikolaj at håndtere ledelsen af herrelandsholdet. Det har han kompetencerne til, det er jeg stadig ikke det mindste i tvivl om.

- Så er det min opgave at stille nogle spørgsmål til det, så vi er sikre på, at vi har de ting, der skal til, siger han.

Han påpeger, at en sportschefs vigtigste opgave er, at dansk håndbold ikke kun hænger sammen nu, men også om fem, ti og femten år.

Derfor er DHF også i gang med at finde måder at fremelske ledertyper i dansk håndbold.

- Der er noget ledelse, der er medfødt. Enten har man noget i sig, eller også har man måske slet ikke. Men omvendt tror vi på, at man kan dyrke noget af det her.

- Og så skal vi også have det med i vores udvælgelsesproces, så vi sørger for, at vi ikke har for mange lignende typer og ikke kun kigger på deres håndboldkvaliteter, men også andre kvaliteter, siger han.

Håndbold er en holdsport, hvor der er brug for forskellige typer, hvis det skal gå op i en højere enhed, har forbundet analyseret sig frem til.

- Vi har i DHF i et stykke tid arbejdet med personprofiler, som er et af de værktøjer, vi kan bruge.

- Det gør vi for at sikre en forskellighed af typer, fordi vi ved, at der er størst sandsynlighed for at lave det bedste hold på den måde, forklarer Morten Henriksen.

Landstræneren og sportschefen skal holde ferie i februar, så evalueringen efter 13.-pladsen ved EM kommer til at foregå i løbet af de næste to uger.

Det fortæller Morten Henriksen, som også oplyser, at det er fastlagt, at Danmark skal spille to testkampe på dansk grund i uge 16 i april, men at der endnu ikke er fundet modstandere og spillesteder.

Inden OL til sommer, som er det næste store mål, samles holdet også og forbereder sig med træning og kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce