Annonce
Sport

DHF-boss afviser Klavs Bruun-kritik: Det er noget vrøvl

Sportxpress/Ritzau Scanpix

DHF-formand Per Bertelsen afviser kritikken fra Klavs Bruun Jørgensen om manglende fokus på eliten.

Klavs Bruun Jørgensen vrøvler, når han siger, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) mangler fokus på eliten og landsholdet.

Det mener DHF-formand Per Bertelsen, som afviser kritikken fra Klavs Bruun Jørgensen, der onsdag stoppede som landstræner for kvindelandsholdet ovenpå en skuffende niendeplads ved VM i december.

- Det er altså noget vrøvl, siger Per Bertelsen til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Vores elitedel bliver der arbejdet med i vores professionelle udvalg, som vi har haft i otte år nu, hvor vi sidder med Divisionsforeningen og klubberne og har diskuteret alt, hvad der sker på elitesiden - også på landsholdene.

I et interview med B.T. sagde Klavs Bruun følgende:

- Grundlæggende kan man sige, at DHF har sovet i timen. Man sidder med en amatørbestyrelse, hvis du spørger mig. En bestyrelse, som kigger på bredde og elite samtidig.

- Og det kan du bare ikke, som tingene er i dag. Bestyrelsesmedlemmerne sidder ikke med dårlige hensigter, og der er mange gode mennesker, men de er bare ikke gearet til det, sagde Klavs Bruun til B.T.

Per Bertelsen mener, at det er en forfejlet kritik fra den tidligere landstræner.

- Jeg synes, at bestyrelsen er godt rustet til at træffe beslutninger. Både for bredden og eliten, siger Per Bertelsen til DR Sporten.

- Jeg ved ikke, hvilke beslutninger, som Klavs mener, skulle være truffet, som ikke er blevet det.

- Vi ordner elitens budgetter i overensstemmelse med sportschefen hvert år, så jeg kan slet ikke forstå, hvor han gerne vil hen.

- Vi har et godt system, som vi løbende evaluerer på, for vi skal gøre det bedste for bredden, men det skal vi ved gud også for eliten, siger formanden til DR Sporten.

/ritzau/

Annonce
Læs Per Bertelsens svar til Klavs Bruun på DR Sportens hjemmeside
Læs Klavs Bruun-kritikken af DHF i et interview på B.T.''s hjemmeside
Per Bertelsen afviser Klavs Bruun-kritik på Ekstra Bladets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce