Annonce
Indland

DF vil have møde med partier bag ghettopakke

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Odense Kommune vil betale kriminelle for at flytte fra udsatte boligområder. DF kræver nu møde med partier.

Dansk Folkeparti vil bede boligminister Kaare Dybvad (S) indkalde alle partier, der var med til at vedtage ghettopakken i 2018.

Det skriver DR.

Odense Kommune har tilbudt at give kriminelle op til 15.000 kroner og gratis flyttehjælp, hvis de flytter ud af deres almene boliger i enten Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken eller Solbakken i Odense.

Det har fået boligordfører i Dansk Folkeparti, Mette Hjermind Dencker, til at kræve et møde med partierne bag ghettopakken.

- Formålet med at lave ghettopakken var at forhindre den massive kriminalitet, der er dér, hvor mange indvandrere er samlet samme sted.

- Det var bestemt ikke vores formål, at der skulle være en gaveregn ned over de kriminelle, siger Mette Hjermind Dencker til DR.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, bakker op om Dansk Folkepartis opfordring til ministeren.

- Jeg synes, der er brug for en grundig drøftelse af det her, når vi ser en kommune, der laver de her opslag i opgangene, siger hun.

Baggrunden for det usædvanlige initiativ er, at en del af de almene boliger risikerer at skulle rives ned, hvis ikke nogle af beboerne flytter ud.

Ifølge DR mener Mette Hjermind Dencker, at Odense Kommune burde have grebet ind, inden personerne blev dømte kriminelle.

- Kommunen har svigtet på socialområdet ved ikke at hjælpe personer, der er på vej ud i kriminalitet.

- Og så er det ærgerligt, at man - lige inden det kan blive rigtig alvorligt med ghettopakken - i stedet for at løse problemet, så bare går ind og belønner de kriminelle, siger hun.

Men den kritik er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) ikke enig i.

- Det er for let at stå på Christiansborg og komme med den kritik. Det er et samlet byråd - inklusiv DF - der går ind for det her, siger han til DR.

Brian Dybro oplyser, at der i længere tid er gjort en ekstra indsats for at hjælpe de udsatte beboere i området.

/ritzau/

Annonce
DR''s artikel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce