Indland

DF: Vi skal have flere politikredse

Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti, er på vej ud af dansk politik for at blive europaparlamentariker. Inden parlamentsvalget 26. maj, fortæller han dog, at partiet vil kæmpe for, at der skal være flere politikredse i Danmark, når der skal forhandles nyt politiforlig til efteråret. Foto: Scanpix/Ritzau
Mere end 12 år efter, politireformen trådte i kraft, mener Dansk Folkeparti, at tiden er inde til at gøre op med reformens centraliseringstendenser. Nu skal i hvert fald nogle af de 12 store politikredse splittes op og gøres mindre, siger Peter Kofod til avisen Danmark.

"Vi foreslår en politireform, der vil give mere og bedre politibetjening i hele landet. Det er en reform, som indebærer en markant decentralisering af opgaver til politikredsene."

"Det er afgørende, at politiets kontakt og samarbejde med lokalsamfundet videreføres og styrkes i forbindelse med politireformen, og et væsentligt element i den foreslåede reform er et stærkt lokalpoliti."

Sådan solgte daværende justitsminister Lene Espersen (K) den politireform, der trådte i kraft i 2007 med støtte fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Ud over decentraliseringsargumenter var et klart mål også at skabe ensartet kvalitet i hele landet.

Virkeligheden blev, at 40 procent af landets politistationer er fortid, at landbetjenten er en stærkt udrydningstruet race - der er under 20 af de dengang 140 tilbage - og at der stadig er meget store forskelle på, hvor hurtigt politiet når frem, alt efter hvor i landet man bor.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, gik i 1.g på Bornholms Gymnasium, da reformen trådte i kraft, og når der skal forhandles nyt politiforlig til efteråret, vil han være ude af dansk politik og i stedet være medlem af Europa-Parlamentet. Men lige nu lægger han partiets linje på området, og meldingen til avisen Danmark er, at det er tid til at gøre op med politireformens centralisering af Danmark.

Fire meninger

Preben Bang Henriksen (V), retsordfører: - Vi begik en fejl og glemte trygheden, da vi centraliserede politiet. Vi har haft stor glæde af centraliseringen i forhold til cyberkriminalitet, børneporno, menneskehandel også videre. Det er den moderne kriminalitet, og den skal bekæmpes i i centrale efterforskningsfællesskaber. Men at lukke politistationer og droppe landbetjenten var den forkerte vej. Flere politikredse er dog ikke svaret, det vil give mere bureaukrati og administration. Svaret er heller ikke at genåbne stationer, som Mette Frederiksen (S) vil. Vi skal derimod have nogle flere betjente i vogne, der patruljerer i lokalområderne. Det er, hvad borgerne ser, det giver tryghed og bedre responstider. Jeg anerkender, at det ikke giver ikke bedre kendskab til skonummeret på byens lokale lømmel ved at køre rundt, så skulle vi finde den gamle landbetjent frem igen, men vi mener, at det er bedre med flere patruljer.

Trine Bramsen (S), retsordfører: - Vi kan konstatere, at politireformen skabte mindre nærhed mellem borgerne og politiet. Der blev lukket alt for mange politistationer, og det gør, at trygheden er nedadgående, fordi følelsen af, at politiet er tæt på, betyder meget. Det skal vi have rådet bod på. Men svaret er at etablere flere lokale politistationer, ikke at lave mindre politikredse. Det vil bare være en skrivebordsøvelse. Det er den organiserende kriminalitet og f.eks. identitetstyverier, der er stigende, og den type sager skal vi have højt specialiserede efterforskere til. Energien vil blive brugt forkert, hvis vi splitter politikredsene i mindre enheder. Danskerne er ligeglade med, hvad deres politikreds hedder. Vi går til valg på at genetablere ti politistationer på hver side af Storebælt, og at vi får landbetjenten tilbage i en moderne udgave. Han skal ikke lave pas og kørekort som i gamle dage, han skal være tryghedsskabende.

Karsten Hønge (SF), retsordfører: - Politireformen gav en alt for kraftig centralisering, det er helt sikkert. Det væsentlige er, at vi får gjort politiet mere synligt forskellige steder i landet gennem flere politistationerne - en del af det skal også være at politikredsene bliver mindre. Jeg vil ikke være præcis på antallet af hverken det ene eller andet endnu - vores mål er, at det skal være noget, der både kan mærkes og ses. Vi tror på sammenhængen mellem tilstedeværelse og oplevelse af tryghed. Hvordan det så lige skal organiseres, er vi åbne over for at diskutere. Der skal bare decentraliseres.

Søren Søndergaard (EL), retsordfører: - Vores kritik af politireformen i sin tid var netop, at den ville mindske nærheden til borgerne og øge afstanden til politistationerne. Hvordan vi får gjort op med det nu vil bl.a. bygge på en politifaglig vurdering, og hvad der er økonomi til. Vi skal bare have skabt en ramme for politiet, der bringer det tættere på borgerne igen. Det vigtigste er, at politiet får et bedre kendskab til lokalområderne. Det er vores politiske ambition.

Langt fra Nordals til politidirektøren

- Jeg synes, det er på tide, vi går den efter i sømmene. Vi har brugt kræfterne på at løse politiets problemer med mangel på mandskab, men nu må det være muligt at begynde at rette op på den oprindelige politireform. En helt klart negativ konsekvens har været, at når man kigger på Danmark uden for de store byer, har vi fået nogle geografisk meget store politikredse. Det er et problem. Der er nogle ting i forhold til nærhed, som er gået fuldstændigt tabt: Lokal nærhed, landbetjente, nærpolitistationer, lokalkendskab og at der er blevet for langt mellem menig medarbejder og leder. Vi skal have splittet de meget store politikredse op, siger Peter Kofod til avisen Danmark.

Politireformen forvandlede 54 politikredse til 12. Peter Kofod vil ikke genskabe dem alle.

- Vi skal pragmatisk lægge et andet snit. Jeg forestiller mig, at vi skal have to-tre-fire-fem flere kredse. Jeg synes f.eks., der er for langt fra Nordals til Esbjerg både mentalt og i kilometer (der er ca. 150 km, omkring to timer, fra Nordborg Bibliotek til politigården i Esbjerg, red.) Det vil ikke være en dårlig ide at splitte Syd- og Sønderjyllands Politi op i to, siger han.

- Kunne man forestille sig, at det ikke vil gøre den store forskel for borgerne - at de måske hellere vil have genåbnet nogle stationer og have landbetjenten tilbage?

- Vi skal også lave en strategi for at få landbetjenten tilbage. Og også jeg begræder udviklingen i antallet af politistationer. I stedet får vi mobile stationer, der holder på torvet en gang imellem. De betjente i de autocampere er sikkert flinke, dygtige og ordentlige betjente, men det giver dem jo ikke kendskab til lokalsamfundet.

Vær på vagt

- Hvordan tænker du, at et par politikredse mere vil skabe en større følelse af nærhed og tryghed for den almindelige borger?

- Det er heller ikke overordnet løst med det. Jeg håber dog, at lidt flere politikredse kan være med til at gøre noget af det rigtige. Det næste vil være, at man politisk laver målsætninger for, hvor mange nye landbetjente og politistationer, vi skal have.

Problematikken er ikke ny. I 2011 lavede tre forskere en evaluering af politireformen baseret på data fra 10.000 danskere og interviews med betjente. Konklusionerne var blandt andet, at politiets kontakt med og kendskab til lokalsamfundene havde lidt skade, at politiet var blevet mindre synligt, og at ressourcer var blevet trukket væk fra lokalpolitiet.

- De almindelige betjente har kendt til dette i mange år, og de har talt højt om det. Hvorfor er politikere først inden for de seneste par år begyndt at tale om at gøre noget ved det?

- Jeg bilder mig ind, at noget af det pres, vi har lagt, har fået ministeren og måske socialdemokraterne til at indse det. Jeg synes, vi har haft blik for det. Vi vedkender os arv og gæld i forhold til at have været med til at lave politireformen, men nu skal vi altså diskutere, om den leverede på det, som skulle have været hovedindholdet - fik vi mere synligt og lokalt forankret politi?

- Kan man uddrage den lære, at man skal være temmelig meget på vagt, når politikere siger, at de decentraliserer, når de samtidig centraliserer magten?

- Man skal altid være på vagt, når politikere siger noget.

85 lukkede stationer - sådan fordeler de sig i landet

Politireformen, der trådte i kraft i 2007, skar antallet af politikreds ned fra 54 til 12.

Konsekvenserne blev blandt andet, at de 12 nye politiledelser lukkede et massivt antal mindre politistationer. 85 stationer af 198 stationer er nu fortid - 43 procent.

Så mange stationer er blevet lukket i hver enkelt af de 12 politikredse, rangeret med de kredse med flest lukkede i top (tallet i parantesen viser, hvor mange stationer der er tilbage i kredsen):

1. Fyns Politi 13 (4)

2. Nordjyllands Politi: 13 (9)

3. Midt- og Vestsjællands Politi: 13 (11)

4. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 11 (12)

5. Nordsjællands Politi: 11 (7)

6. Østjyllands Politi: 5 (11)

7. Københavns Politi: 4 (7)

8. Syd- og Sønderjyllands Politi 3 (19)

9. Bornholms Politi: 3 (1)

10. Københavns Vestegns Politi: 3 (3)

11. Midt- og Vestjyllands Politi: 2 (10)

12. Sydøstjyllands Politi (19)

Derudover er 140 landbetjente i 2008 blevet til mindre end 20.

Kilde: Justitsministeriet

0/0