Annonce
Vestjylland

DF: Drop ideen om at nedlægge senge i Randers og Horsens

- Der er ingen grund til at samle sengepladserne for genoptræning i Viborg, mener Steen Thomsen (DF). Arkivfoto: Lars Juul
Et forslag om ændringer på neurologi- og neurorehabiliteringsområdet i Region Midtjylland går blandt andet ud på at flytte i alt 10 genoptræningspladser til apopleksipatienter fra Randers og Horsens til Viborg. En både dårlig og helt unødvendig idé, mener DF's gruppe i regionsrådet.

Randers: Forslaget om ændringer og besparelser på neurologi- og rehabiliteringsområdet er stadig i høring og skal gennem sin første politiske behandling, når Region Midtjyllands Hospitalsudvalg holder sit næste møde 9. september. Men Dansk Folkepartis gruppe, der ikke er repræsenteret i Hospitalsudvalget, har netop sendt et ændringsforslag, som kort fortalt går ud på at fjerne en konkret del af det samlede forslag, nemlig forslaget om at flytte seks genoptrænings-sengepladser fra Randers og fire fra Horsens til Viborg.

- Bliver man efter en hjerneblødning behandlet på Aarhus Universitetshospital i Skejby, er der efterfølgende tre mulige videre forløb. Hvis patienten er klar til det, bliver han eller hun sendt hjem. Der kan også være behov for et efterfølgende intensivt genoptræningsforløb, og i så fald sendes patienten videre til Hammel Neurocenter, siger DF's regionsrådsmedlem Steen Thomsen og fortsætter:

- En tredje mulighed er, at patienten har brug for et tilbud, som ligger mellem de to nævnte, nemlig at patienten sendes tilbage til et hospital tæt på sin bopæl til en af regionens i alt 27 rehabiliteringssenge. Seks af disse senge er i dag placeret på Regionshospitalet Randers, mens Horsens har fire senge. De 10 senge foreslås nu flyttet til Viborg, hvor man således vil samle neurorehabiliterings-tilbuddene i den østlige del af regionen.

Annonce

Unødvendig besparelse

Steen Thomsen og hans partifæller synes som nævnt, at det er en dårlig idé, af flere årsager.

- For det første kan nybehandlede patienter med hjerneblødning som regel kun tåle ganske korte besøg, hvorfor det er en fordel af være tæt på sine pårørende. Dertil kommer, at bliver der behov for genindlæggelser, vil det også skulle ske i Viborg, hvilket i mange tilfælde vil koste i lange patienttransporter, siger han.

Steen Thomsen påpeger videre, at arbejdsgruppen, som står bag det omfattende forslag til ændringer og nye tiltag på neurologi- og neurorehabilitetsområdet, som del af opgaven fik i opdrag at finde besparelser på samlet 10 millioner kroner.

- Det samlede forslag giver en besparelse på 16 milioner, mens det vil koste cirka én million kroner at beholde sengene i Randers og Horsens. Med andre ord sparer man stadig 15 millioner kroner, hvis man dropper planen om at flytte sengene, siger Steen Thomsen.

Endelig frygter han og partifællerne, at en flytning af sengene på længere sigt vil betyde, at vigtig viden forsvinder fra de to hospitaler, hvilket også vil have negative konsekvenser for de udgående teams, som koordinerer indsatserne mellem hospitalet og kommunerne omkring det.

Skejby har ekspertisen

Steen Thomsen vil ikke helt afvise, at det kan give mening at centralisere genoptræningen af apopleksiramte.

- Men i så fald skulle det være i Skejby, fordi man her i forvejen har ekspertisen på området, og fordi man i så kunne undgå at transportere patienter fra et hospital til et andet. Det er belastende for patienterne, og det er både tids- og pengekrævende, mener han.

Det synspunkt bakkes op af overlæge på Regionshospitalet Horsens, Ole Davidsen, som allerede 19. juli i Horsens Folkeblad udtalte:

- Hvis der skal findes en god løsning for patienterne sammen med en besparelse, skulle patienterne i stedet blive lidt mindre i Skejby, og så vil man helt kunne undgå at skulle på endnu et hospital.

På Regionshospitalet Randers oplyser kommunikations- og sekretariatschef Cecilia Honores Møller, at man her har udarbejdet og indsendt et samlet høringssvar baseret på respons fra alle relevante faggrupper, og som vil indgå i det materiale, der skal danne grundlag for politikernes endelige beslutning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce