Annonce
Holstebro

Bekymringsbrev ryster ikke borgmester: Nyt butiksområde er en gevinst for hele Nordvestjylland

Lemvig Kommune har udtrykt bekymring for, at et nyt område til store butikker nær motorvejens afslutning vil betyde butikslukninger i Lemvig. Der skal være en drøftelse, men der er stor interesse for det nye butiksområde, og alt tyder på, at det vil blive godkendt med mindre ændringer. Foto: Morten Stricker
Borgmester H.C. Østerby fastholder, at stort nyt butiksområde vil være godt for hele området, selv om Lemvig har sendt bekymringsbrev over risiko for butiklukninger.

NORDVESTJYLLAND: Det er ikke kun i Struer, der er bekymring for, at nyt erhvervsområde til store butikker i det nordlige Holstebro vil lukke butikker i Struer. I Lemvig er der også bekymring, fordi det nye butiksområde ifølge en analyse kan koste otte procent af omsætningen og kan lukke to butikker i nabobyen. Det fremgår af et bekymringsbrev, som politikerne i Lemvig har sendt.

For Holstebros borgmester ændrer det dog ikke det store.

- Lemvig har ikke sendt en indsigelse, men vi tager en drøftelse med dem. Samtidig erkender de, at det nye aflastningscenter er af de muligheder, som den nye motorvej giver, og at det samlet set er en gevinst for Nordvestjylland, siger H.C. Østerby og tilføjer:

- Men det er naturligt, at der er en bekymring knap så store handelsbyer for, hvad konsekvensen er af hele udviklingen i detailhandelen, siger H.C. Østerby.

I forhold til Struer skal Holstebro have en drøftelse, efter Struer sendte en direkte indsigelse mod planerne - og ikke kun en bekymring.

- Det vil indgå i den videre proces med planen, siger Østerby.

Annonce

Meget stor interesse

Holstebro Kommunes planchef Thomas Leerberg fortæller, at der har været kontakt med de to nabokommuner, og der vil blive et møde med Struer.

- Vi skal have en dialog og se, hvad vi kan gøre fælles. Måske kan vi hjælpe Struer på en eller anden måde i forhold til deres udvikling. Men det ændrer ikke på, at der er stor behov for det nye aflastningsområde nær motorvejen, siger Thomas Leerberg.

Han erkender, at handelen i de to nabobyer Struer og Lemvig er under pres.

- Holstebro er udpeget til én af de 28 handelsbyer, som vil klare sig på længere sigt, mens Struer og Lemvig har udsigt til at miste en stor del af den handel, der ikke er daglivarer, siger planchefen.

Det er mellem Hjermvej og Struer Landevej og grænsende op til Nordre Ringvej ved motorvejens afslutning, at Holstebro Kommune vil udlægge 30.000 kvadratmeter nye til store butikker. Det er til butikker, som må sælge udvalgsvarer: Alt, som er mindre end biler og campingvogne - men ikke dagligvarer.

- Vi har oplevet en meget stor interesse fra især store butikskæder for området - og fra developere, som arbejder for kæderne, og som præsenterer deres projekter. Det er en type butikker, som gerne vil slå sig ned i området - men ikke i mindre byer end Holstebro. Og som vil betjene hele området, siger Thomas Leerberg.

Interessen har desuden vist, at det ikke er en placering langs Struer Landevej, som er mest interessant.

- Det er helt klar en placering langs Nordre Ringvej og ved Hjermvej, hvorfra der vil være indkørsel til området, som har kædernes interesse, siger Thomas Leerberg.

Indsigelser fra eksisterende virksomheder på Lundholmvej betyder at der vil ske ændringer i planen, før den kommer i byrådet. Men efter vedtagelse forventer planchefen, det kommer til at gå stærkt.

- Indenfor fem år vil jeg forvente, at mellem halvdelen og to tredjedel af det nye område vil være udbygget med butikker, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce