Annonce
Biler

Det store tyske motorshow i Frankfurt er døende

Besøgstallet på biludstillingen i Frankfurt er raslet ned, og samtidig bliver de fleste bilmærker væk. Foto: Newspress
Siden 1951 har biludstillingen i det tyske finanscentrum været den førende i Europa, men fabrikkerne bliver væk, og det samme gør de besøgende.

I årtier har den store biludstilling i Frankfurt, der finder sted hvert andet år, været en slags mekka for bilfabrikker og bilkøbere, men nu er det måske slut.

Allerede før åbningen for offentligheden 12. september så det dystert ud. Fraværet af mærker inklusive Toyota, Renault, Peugeot, Nissan, Fiat og Ferrari var et alvorligt slag for arrangørerne, VDA, Tysklands sammenslutning af bilproducenter. Dertil protesterede tusinder af klimaaktivister uden for indgangen og fremhævede de markante spændinger mellem den tyske bilindustri og landets miljøforkæmpere.

Nogen succes blev udstillingen da heller ikke, langtfra, efter at antallet af besøgende på dette års begivenhed faldt med næsten en tredjedel.

Dette års show, som sluttede i søndags, havde 560.000 besøgende ifølge VDA. Dette kan sammenlignes med 810.000, da begivenheden sidst blev holdt i 2017, endda midt i Volkswagens dieselkrise, skriver branchebladet Automotive News Europe.

Allerede da var der en diskussion om, hvorvidt showet havde det rigtige format, fordi antallet af besøgende var faldet fra 931.700 i 2015.

Annonce

En skygge af sig selv

På baggrund af antallet af bilproducenter, der sprang over begivenheden, og mindre ambitiøse stande tweetede den tidligere Opel-direktør Karl Thomas Neumann, at dette års show var en enorm fiasko og "en trist skygge af, hvad det plejede at være". Han forudsagde, at der ikke vil være et show i 2021.

I en erklæring sagde VDA-præsident Bernhard Mattes, at foreningen var meget tilfreds med den offentlige interesse i showet og tilføjede i videoer på sociale medier, at begivenheden opnåede "nye dimensioner".

"I den digitale tidsalder er det, der tæller, ikke længere kun antallet af dækkede kvadratmeter, men relevans, sagde han.

Mattes oplyste, at foreningen planlægger at forynge showets format, men meget tyder på, at det er sidste gang, biludstillingen finder sted i Frankfurt.

Måske til Berlin

Tyske medier skriver, at en beslutning om format og placering vil blive truffet i foråret. Berlin, med sin unge befolkning på 3,75 millioner og mange iværksættere, kan blive valget til det næste show, skriver blandt andre avisen Bild.

Generelt er tilslutningen til de klassiske biludstillinger dalet markant de senere år, og både Detroit og Paris har haft svært ved at lokke udstillere til.

Den årlige biludstilling i Frankfurt har fundet siden 1951, men kan dateres helt tilbage til 1897, hvor man udstillede otte biler på hotel Bristol i Berlin, hvor udstillingen i øvrigt fandt sted frem til anden verdenskrig, hvorefter den altså genopstod i Frankfurt.

Nu er den måske på vej tilbage til hovedstaden, hvis konceptet overhovedet overlever.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce