Annonce
Mærkedage

Det stille ydre gemmer på en stor stemme

Sang og snagskriver Marie Key fylder 40 år mandag den 7. oktober. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Marie Key fik sit gennembrud med albummet "De her dage". Hun er vokset op med gode historier, som hun nu giver videre i sine sange. 7. oktober fylder hun 40 år.

40 år: Marie Key ligner alt andet end en popsanger. Her er ikke noget med glitter og glimmer, men naturkrøller, hornbriller og et usminket ansigt.

Måske giver det enkle look ekstra plads til hendes stemme. Flere af hendes sange, som hitsinglerne "Uopnåelig" og "Uden forsvar", er kendt af enhver radiolytter.

Marie Key, som fylder 40 år mandag den 7. oktober, kom ind i musikken ved en tilfældighed. Begge hendes forældre var landmålere, og som hun selv har sagt i et interview, var der ikke meget kunst over det.

Det første kig ind i musikken fik hun, da hun som lille sad på gulvet i rækkehuset i Kartoffelrækkerne i København og så Anne Linnet i fjernsynet.

Men kneb det med det musikalske, så var der til gengæld masser af historier i hjemmet. Hendes far, som ikke lever længere, elskede at fortælle - alt fra jokes til gode historier.

Det tog hun med sig, da hun begyndte at læse musik på universitetet og i fritiden satte tekster til guitarspillet. Da hun havde skrevet ti sange, spurgte hun en veninde, om hun kendte nogen, der ville synge dem.

Det blev Marie Key, der selv kom til det. Først i det små ved private arrangementer, indtil hun i 2005 med sit band Marie Key Band brød igennem med sangene "Per" og "Kleptoman".

Sit første soloalbum udgav hun i 2011, og året efter fulgte albummet "De her dage", der blev kåret til årets danske album i Politiken og Berlingske. De 11 numre på albummet gjorde hende til det store musiknavn i 2012.

Priser har der også været mange af. Ved Danish Music Award 2013 vandt hun seks ud af de syv priser, hun var nomineret til, herunder årets danske album og årets danske sangskriver.

Men det vigtigste for hende er at skabe noget, der kan få betydning for andre. Priser og gode anmeldelser er selvfølgelig dejligt, men det smukkeste, musikken kan, er at give dem, der lytter med, noget, de kan bære med sig.

Marie Key udkom i 2014 med singlen "Fatter det nu", der var en forløber til studiealbummet "Tænker du vi danser?", der udkom året efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce