Annonce
Erhverv

Det største ønske fik businessparken ikke opfyldt, men...

BusinessPark Struer kan nu komme i gang med at opdatere blandt andet mødefaciliteterne. Arkivfoto: Johan Gadegaard
De lokale politikere fandt ikke plads i budgettet til et lån på tre millioner kroner til BusinessPark Struer, men lader dog alligevel en dør stå på klem over for ideen.

Struer: Blandt de mange emner, der skulle tages stilling til ved dette års forhandlinger om det kommunale budget i Struer, var en ny strategi- og handlingsplan for de kommende år fra BusinessPark Struer.

- Hvis vi skal udvikle os mere og gøre en kraftig indsats i forhold til den iværksætterpolitik, man vil fra kommunens side, og være attraktive i forhold til at tiltrække iværksættere og virksomheder - også med henblik på bosætning - så er vi nødt til at gøre noget nu, lød det i midten af september fra Søren Johansen, der er direktør i BusinessPark Struer.

Strategi- og handlingsplanen handler om at kunne ruste sig til den fremtid, Søren Johansen ser foran sig i de kommende fem til ti år.

I aftaleteksten til budgetaftalen i Struer Kommune, som blev præsenteret i fredags, står, at byrådet ønsker at styrke erhvervsområdet med 600.000 kroner samt et lån på 400.000 kroner til iværksætterindsatsen i BusinessPark Struer.

Det sker som en anerkendelse af den ambition, businessparken har om et fremtidssikret og konkurrencedygtigt iværksættermiljø, fremgår det videre.

Annonce

Vi lavede en aftale om, at vi ikke for nuværende kunne finde de tre millioner kroner, men at der skal laves en nærmere analyse af det.

John Christoffersen (S), viceborgmester, Struer

Analyse på vej

Kigger man dybere i tallene, kan man se, at de 600.000 kroner er til en digital transformation og skabelse af et samspilsmiljø, mens lånet på de 400.000 kroner er til en opdatering af møde- og konferencefaciliteter.

Derudover havde BusinessPark Struer afleveret et ønske om et lån på tre millioner kroner til et nyt, fremtidssikret og konkurrencedygtigt iværksættermiljø, som der står i sammenhæng med tallene i budgetaftalen.

- Vi lavede en aftale om, at vi ikke for nuværende kunne finde de tre millioner kroner, men at der skal laves en nærmere analyse af det, fortæller viceborgmester John Christoffersen (S), der har plads i økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget.

- Det betyder, at vi her i det næste stykke tid skal have en analyse af de ting, de vil for de tre millioner kroner, så det her er ikke ensbetydende med, at der nu er lukket helt ned for det her. Det kommer an på, hvad vi kommer frem til, uddyber John Christoffersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce